Efteruddannelse

Tag en 3-årig efteruddannelse i ISTDP

I september 2026 opstarter Betina Søbirk Svane en 3-årig efteruddannelse i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) sammen med professor i psykiatri Dr. Robert Neborsky (USA) på PUC.

Det er et efteruddannelsesprogram (også kaldet ISTDP core gruppe træning), der er blevet godkendt og certificeret af det internationale uddannelsesudvalg i IEDTA (International Experiential Dynamic Therapy Association). Det vil sige at du får et internationalt certifikat udstedt af IEDTA lydende på at du har gennemført en 3-årig efteruddannelse i ISTDP der er godkendt og certificeret af IEDTA, når du tager en efteruddannelse hos os.

Efteruddannelsen er integrativ ved både at tage udgangspunkt i de oprindelige indsigter og teknikker fra Davanloo’s ISTDP samt i de nyeste tilgange inden for ISTDP, så som den tilknytningsbaserede tilgang samt andre innovative interventionsteknikker, der hurtigt og effektivt kan fremme lindring hos klienter med mere udfordrende og vanskelige problemstillinger; efter massiv og tidlig traumatisering

Det praktiske

A

Hvem er det for?

Du skal være godkendt psykoterapeut, psykolog eller psykiater for at deltage på uddannelsen. 4-års-studerende og tidligere studerende på PUC vil få første prioritet.

A

Datoer

Uddannelsen er opdelt i fem moduler hvert år 2026-2029. Se datoerne for det første år her (på Betinas Søbirks hjemmeside)

A

Hvor foregår det?

Undervisningen finder sted i PUCs lyse undervisningslokaler centralt på Frederiksberg.

A

Holdstørrelse

Holdstørrelsen er kun på 5-7 deltagere for at skabe et så trygt og optimalt læringsrum som muligt.

A

Hvad koster uddanelsen?

Prisen er 25.500 kr. pr. år. Det dækker over 15 moduler af to dages varighed + 3 seminarer på to dage. Det vil sige i alt 36 dages undervisning.

Beløbet kan betales over 2 eller 5 rater pr. år.

Betina Søbirk underviser på PUC

Betina Søbirk Svane, hovedunderviser

Betina Søbirk Svane er cand.mag i psykologi og samfundsfag, og certificeret psykodynamisk psykoterapeut (MPF) uddannet fra Institut for Gestalt Analyse i Danmark, samt core og advanced trænet ved nogle af de førende eksperter indenfor ISTDP – Robert Neborsky, Patricia Coughlin, Allan Abbass og Joel Town. Her kan blandt andet nævnes henholdsvis 11 års, 2 års og 8 års oplæring, træning og supervision ved Robert Neborsky, Patricia Coughlin og Allan Abbass. Hun er IEDTA certificeret ISTDP underviser og supervisor og har undervist både nationalt og internationalt ved workshops og konferencer, ligesom hun i perioden 2022-2025 har undervist og superviseret i ISTDP i core trænings grupper i Helsinki og London. Opstartede i efteråret 2025 sin egen core trænings gruppe i ISTDP i Århus sammen med Robert Neborsky, ligesom hun er opstartet som underviser på det psykodynamiske institut PUC i København. Betina har 15 års erfaring som psykoterapeut i fængsler og private organisationer som “Dialog mod Vold” og “Hjulsøgårdfonden”.

Siden 2018 har hun været fuldtidspraktiserende i egen psykoterapeutiske klinik. Hendes tilgang i ISTDP er integrativ, forstået på den måde at hun formår at integrere forskellige retninger indenfor ISTDP, så de kliniske indsigter og teknikker fra Davanloo’s ISTDP yderligere integreres med den tilknytningsbaserede tilgang i ISTDP, samt andre innovative interventionsteknikker der hurtigt og effektivt kan fremme lindring hos klienter med mere udfordrende og vanskelige problemstillinger. Hun brænder for og har stor erfaring i at arbejde med klienter med mere komplekse og vanskelige udfordringer såsom forskellige former for personlighedsforstyrrelser, angstproblematikker og komplekse traumereaktioner.

Betina Søbirk underviser på PUC

Robert J. Neborsky, hovedunderviser

Robert J. Neborsky, M.D., er psykiater med privat praksis i Del Mar, Californien, og klinisk professor i psykiatri ved UCSD School of Medicine samt UCLA School of Medicine. Dr. Neborsky’s professionelle aktiviteter inkluderer træning af studerende i hans unikke tilknytningsbaserede form for intensiv korttidsdynamisk psykoterapi (ISTDP), som han også underviser i på lokale, nationale og internationale seminarer. Han er en af grundlæggerne af ISTDP-UK (Bristol) og ISTDP-London, ligesom han har grundlagt og undervist i ISTDP core gruppe træning i San Diego, Los Angeles (med Dr. Habib Davanloo), San Francisco, Calgary, Aarhus og Helsinki. Hans nuværende forskningsinteresser omfatter undersøgelse af sammenhængen mellem tilknytningsteori, neurovidenskab og psykoterapi. Han udforsker også anvendelsen af ISTDP-teknikker til at fremme bedring af traumatisk hjerneskade og post-concussion syndrome forbundet med PTSD.

I 2001 var han medforfatter til Short-Term Therapy for Long Term Change (Norton) og bidrog som forfatter til bogen Healing Trauma (Norton) fra 2003. I 2011 skrev han sammen med Josette ten Have de Labije Roadmap to the Unconscious: Mastering Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (Karnac Books) samt udgav I 2013 Predicting Attachment Status from Observation of a Clinical Intensive Psychotherapy Interview (American Journal of Psychotherapy), som af Progress in Psychology blev nomineret som en af årets bedste artikler. For nylig blev anden udgave af The Collected Writings of Robert J. Neborsky udgivet af Itasca Books (2018).

Gæsteundervisere

Hvert år på det årlige seminar vil der også blive inviteret en gæsteunderviser.

Tilmelding & kontakt

For at tilmelde dig eller få mere information om den 3-årige efteruddannelse i ISTDP kan du kontakte Betina Søbirk Svane på kontakt@betinasoebirksvane.dk eller telefon 50 48 09 47

 

Ønsker du at blive psykoterapeut på PUC?

Vi tilbyder en fleksibel og tryg platform til at udvikle dine terapeutiske evner.
Med en helhedsorienteret tilgang, hvor teori og praksis mødes i en nærværende atmosfære, støtter vi både din personlige og faglige vækst. Næste holdopstart er 4. oktober.