FAQ

Find svarene på de ofte stillede spørgsmål. Hvis du stadig sidder med spørgsmål eller gerne vil have en personlig samtale, er du altid velkommen til at kontakte os her.

Hvem kan søge optagelse på PUC’s psykoterapeutuddannelse?

Optagelsen sker på tre kvoter:

  • Kvote 1: For ansøgere med en mellemlang (bachelor – 3 år) eller lang (kandidat – 5 år) videregående uddannelse inden for psykologiske, pædagogiske eller sundhedsfaglige områder – med minimum tre års erhvervserfaring.
  • Kvote 2: For ansøgere med en mellemlang uddannelse (3 år) uden for de nævnte fagområder, men med mindst tre års fuldtidsarbejde inden for områder med mellemmenneskelig kontakt.
  • Kvote 3: For ansøgere med en grunduddannelse (mindst 3 års varighed) og mindst 5 års erhvervserfaring i jobs med mellemmenneskelig kontakt.

Du kan læse mere om ansøgningskriterierne her.

Er der mulighed for dispensation eller merit?

Ja, i særlige tilfælde kan PUC give dispensation for kravene på kvote 1, 2 og 3, hvis din samlede baggrund og erfaring vurderes at opfylde de nødvendige kriterier. Desuden kan du søge merit for dokumenterede uddannelser eller dele heraf, der svarer til vores krav.

Du kan læse mere om meritter her.

Hvordan er undervisningen struktureret?

Undervisningen foregår efter normal arbejdstid og i weekender. Hver årgang har den samme hverdagsaften alle fire år.

Du mødes med dit hold mellem 3 – 4 gange om måneden. Disse dage fordeles mellem hverdage, aftener og weekend:

  • Der er  1 – 3 hverdagsaftner pr måned fra kl. 16:30 – 20:30.
  • Der er 1 – 2 weekenddage pr måned.
  • Der er 4 – 6 hverdage pr år. Dette informeres der om i god tid.

Mellem undervisningsdagene arbejder du selvstændigt med relevant litteratur og refleksion.

Undervisningen er struktureret således, at hver undervisningsgang indeholder teori, metode og selvagens; så der sker en integration af de tre dele kognitivt, emotionelt og kropsligt fysisk.

På overbygningen klæder vi de studerende på til at indgå i udviklende samspil med deres klienter og til at forstå de psykiske ubalancer/ kriser, som mennesker kan blive ramt af. Og vi øver praksisnære redskaber, som de studerende kan bruge i deres arbejde med at hjælpe deres klient i bedre trivsel.

 

Hvilke centrale teorier og metoder bliver der undervist i?

Du vil blive introduceret til en bred vifte af terapeutiske tilgange, herunder:

  • Neuroaffektiv udviklingspsykologi
  • Psykodynamisk teori og ISTDP
  • Traumeheling og somatic experiencing
  • Kunst-, krop- og åndedrætsterapi
    Disse metoder integreres løbende, så du lærer at vælge den rette tilgang ud fra klientens individuelle behov.

 

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen strækker sig over 4 år. Det modulære format giver dig mulighed for at fordybe dig intensivt i de forskellige fagområder, samtidig med at du kan balancere studiet med andre forpligtelser.

Hvordan kan en fremtid som psykoterapeut se ud?

Selvstændig på deltid

En måde er at starte op på kan være at have klienter ved siden af dit arbejde. På den måde får du afprøvet, om det er noget for dig. Og så kan du i ro og mag opbygge din praksis, hvis du får lyst til at arbejde på fuldtid.

 Selvstændig på fuldtid

Ca. halvdelen af Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer er privatpraktiserende eller selvstændige. Et liv som selvstændig kan være det næste naturlige skridt for dig, hvis du går med en drøm om at blive ”herre i eget hus”.

Eftertragtede kompetencer

Med din skærpede forståelse og viden om terapeutiske processer samt nuancerede tilgang til arbejdet med andre mennesker, vil du være en attraktiv medarbejder på arbejdspladser, der vælger ansøgere med en psykoterapeutisk efteruddannelse. Det kan f.eks. være i stillinger som sygeplejerske, pædagog, SOSU-assistent, socialrådgiver, læge og psykolog.

Efterspørgsel

Der er mange andre stillinger, hvor en uddannet psykoterapeut vil være et aktiv:

  • Familiebehandler
  • Kriserådgiver
  • Misbrugskonsulent
  • Familieterapeut
  • Parterapeut
  • Støtteperson

Og derudover psykoterapeuter med særligt kendskab til:

  • Sårbare unge
  • Udsatte familier
  • Psykisk mistrivsel
  • Overgreb
  • Misbrug
  • Voldsudsatte
  • Pårørende

Mange muligheder

Der er et væld af spændende jobmuligheder for dig som psykoterapeut:

Kommuner, institutioner og jobcentre

Her kan du hjælpe borgere i at håndtere livskriser, sociale udfordringer og forbedre deres psykiske velbefindende.

Organisationer og virksomheder

Du kan tilbyde terapeutisk støtte til medarbejdere og være med til at fremme et sundt og produktivt arbejdsmiljø.

På behandlingscentre, hospitaler, sundhedsfaciliteter og i klinikker

Du vil kunne bidrage til en bred vifte af terapeutiske indsatser og tilbyde værdifuld støtte til patienter og pårørende.

På psykiatriske klinikker og institutioner

Du vil kunne hjælpe mennesker med alvorlige psykiske udfordringer og være en afgørende del af deres vej mod bedring og helbredelse.

På uddannelsesinstitutioner

Her har du mulighed for at arbejde med unge mennesker og studerende, der har forskellige psykiske og emotionelle udfordringer.

Din egen praksis

Du kan vælge at specialisere dig inden for en bred vifte af terapeutiske områder eller arbejde mere generelt med trivsel og psykisk balance.

På PUC har vi uddannet psykoterapeuter i mere end 23 år. Vores uddannelse er evalueret og godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, som er din sikkerhed for at vælge en uddannelse af høj faglig standard, og som er attraktiv for mange arbejdsgivere.

Hvad skal jeg indsende sammen med min ansøgning?

For alle kvoter beder vi om:

  • Eksamensbeviser og kursusbeviser
  • Et kort CV
  • En motiveret ansøgning, der beskriver, hvorfor du ønsker at blive psykoterapeut, og hvordan du er klar til at arbejde med din personlige udvikling

 

Hvad sker der efter, at jeg har indsendt min ansøgning?

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du blive indkaldt til en personlig optagelsessamtale. Her vurderer vi din motivation, udviklingsparathed, evne til refleksion samt din erhvervs- og livserfaring for at sikre, at du er klar til at indgå i uddannelsens udfordringer.

Hvornår er næste holdopstart?

Vi er et mindre institut med max. 14 studerende på et hold. Det skaber et trygt læringsrum, hvor der er plads og tid til fordybelse for den enkelte.

Derfor tilbyder vi kun opstart én gang om året. 

Næste opstart er primo oktober 2026.

Hvordan kan jeg få mere information?

Vi afholder regelmæssigt infomøder, hvor du kan stille spørgsmål og få et indblik i, hvordan uddannelsen forløber. Du er også altid velkommen til at kontakte os direkte, hvis du har yderligere spørgsmål.

Du kan kontakte os her.

Ønsker du at blive psykoterapeut på PUC?

Vi tilbyder en fleksibel og tryg platform til at udvikle dine terapeutiske evner. Med en helhedsorienteret tilgang, hvor teori og praksis mødes i en nærværende atmosfære, støtter vi både din personlige og faglige vækst. Næste holdopstart er 4. oktober.