Økonomi & betaling

Når du vælger psykoterapiuddannelsen hos PUC, investerer du i en 4-årig uddannelse, der lever op til højeste kvalitetskrav (niveau 7). 
Vi lægger vægt på gennemsigtighed – både i vores faglige krav og økonomien. 

Nedenfor kan du få et overblik over dine samlede udgifter gennem den 4-årige psykoterapeutuddannelse.

Inkluderet i priser

  • 750 undervisningstimer
  • 2 undervisningsophold i naturskønne omgivelser inkl. forplejning
  • Screening af øveklienter på 3. og 4. år
  • Skriftlig vejledning på klientrapporter på 3. og 4. år
  • Supervision på 3. og 4. år
  • 3. års eksamen med ekstern censtor inkl. vejledning
  • 1 årlig workshop på PUC med en gæsteunderviser

Derudover:

  • Du reserverer en plads ved at betale et tilmeldingsgebyr på 5.000 kr.
    Dette betales ved kontraktens indgåelse og modregnes i den første rate-betaling.
  • Du har 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få de 5.000 kr. tilbagebetalt.
  • Forskningsmoduler – 50 timer onlineundervisning med eksterne ph.d’ere. Pris: 6.250 kroner.
  • 40 timers egenterapi fordelt på de fire år.
  • Bøger (ca. 1.000 – 1.500 kr pr. år) – En del kan lånes på biblioteket eller høres som lydbøger.
  • 4. års eksamen med ekstern censor, herunder hhv. den kliniske del og den afsluttende opgave i aktionsforskning.

Prisen er 53.000 kr. pr. år – i alt 212.000 kr. for den 4-årige uddannelsen.

Priserne er 2026 priser. Priserne følger Danmarks Statistiks nettoprisindex, hvor den årlige regulering som minimum udgør 3%.

Mulighed for tilskud

Uddannelsen er ikke SU-berettiget, men der er andre muligheder for tilskud:

  • Er du ansat, kan du høre din arbejdsgiver, om du kan betale for uddannelsen igennem bruttolønsordningen, hvor du betaler med din løn før skat. Du kan læse om bruttolønsordningen på Skats hjemmeside, Bruttolønsordning (lønomlægning, fleksibel lønpakke) skat.dk.
  • Hvis du er medlem af et fagforbund, kan du høre dem, om det er muligt at søge midler gennem forbundets kompetencefond.
  • Du kan søge støtte gennem den kommunale Kompetencefond, Den kommunale Kompetencefond. Under linket kan du se, om du opfylder kriterierne.
  • Hvis du er statsansat, kan du søge støtte gennem den statslige Kompetencefond, Den statslige Kompetencefond. Under linket kan du se, om du opfylder kriterierne.

Det er en stor beslutning at melde sig på en psykoterapeutuddannelse, og vi vil rigtigt gerne hjælpe dig med at få klarhed og overblik over dine muligheder, så tag endelig fat i os, hvis du har nogen spørgsmål.

Betalingsmåder

Betalingsmåder

Betalingen kan foretages på 2 måder:

  • Årsgebyr – du betaler én gang om året ved studiestart ultimo august. Her vil du få en rabat på 1.000 kr. pr. år – i alt 50.190 kr. pr. år
  • Kvartalsrater betales forud: 12.797,50 kr. – i alt 51.190 kr. pr. år.

Før opstart på første semester faktureres for første år eller første kvartal.
Du binder dig for 1 år ad gangen.

Jeg valgte PUC, da jeg godt kunne lide kombinationen af kropslig, følelsesmæssig og kognitiv fundering, og jeg syntes, at uddannelsen tilbød den rette kombination af teori og praksis.

På PUC er jeg i et fagligt stimulerende miljø og får så mange inspirerende og lærerige input både fra lærere og de andre elever på holdet, som jeg ikke ville have gået glip af.

Pernille Spaniel, psykoterapeut MPF med egen praksis

Ofte stillede spørgsmål om økonomi og optagelse

Hvad kræver det at blive optaget på psykoterapeutuddannelsen?

For at sikre et højt fagligt niveau optager vi primært ansøgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for humaniora, sundhed eller pædagogik.

Har du en anden baggrund, foretager vi en individuel vurdering af dine realkompetencer. Det vigtigste er dog din personlige modenhed og lyst til at arbejde med mennesker, hvilket vi afklarer til optagelsessamtalen.

Hvad betyder det, at uddannelsen er vurderet til Niveau 7?

At PUCs uddannelse er vurderet til Niveau 7 betyder, at det faglige indhold, undervisningen og eksamenskravene svarer til masterniveau i den europæiske kvalifikationsramme (EQF).

Det er din garanti for, at du får en uddannelse med høj akademisk tyngde, som ruster dig til at håndtere komplekse kliniske problemstillinger som færdiguddannet integrativ psykoterapeut.

Du kan læse mere om teorierne og fundamentet for din kommende uddannelse her.

Hvad koster det at blive psykoterapeut?

At uddanne sig til psykoterapeut er en investering i både din personlige udvikling og din fremtidige karriere. Prisen afspejler uddannelsens høje faglige niveau (vurderet til Niveau 7), mængden af undervisningstimer, supervision og eksaminer med eksterne censorer.

På PUC koster den 4-årige uddannelse 51.190 kr. pr. år – i alt 204.760 kr. for den 4-årige uddannelse. Dette dækker undervisning, administration og løbende evalueringer.

Kan jeg betale uddannelsen i rater?

Ja, vi tilbyder fleksible betalingsordninger. Du kan vælge at betale uddannelsesgebyret månedligt eller kvartalsvis, så det passer ind i din økonomi.

Mange studerende får også uddannelsen betalt helt eller delvist af deres arbejdsgiver via en bruttolønsordning, hvilket kan give en væsentlig skattebesparelse. Kontakt os for at høre om mulighederne.

Kan jeg få merit for tidligere uddannelse?

Ja. Hvis du allerede har taget relevante kurser eller dele af en anden terapeutisk uddannelse, tilbyder vi en individuel meritvurdering.

Vi ser på dine tidligere eksamensbeviser og kompetencer for at vurdere, om du kan få godskrevet visse fag eller moduler, så du ikke skal betale for eller deltage i undervisning, du allerede mestrer.

Du kan finde alle vores kontaktoplysninger her.

Er uddannelsen godkendt af Dansk Psykoterapeutforening?

Ja, PUC er en godkendt og evalueret uddannelsesinstitution. Vores studieordning lever op til de strenge kvalitetskrav, der stilles af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).

Det betyder, at du efter endt uddannelse kan optages som fuldgyldigt medlem af foreningen og bruge titlen Psykoterapeut MPF, hvilket er et kvalitetsstempel i branchen.

Ønsker du at blive psykoterapeut på PUC?

Vi tilbyder en fleksibel og tryg platform til at udvikle dine terapeutiske evner.
Med en helhedsorienteret tilgang, hvor teori og praksis mødes i en nærværende atmosfære, støtter vi både din personlige og faglige vækst. Næste holdopstart er 4. oktober.