Bliv klogere på barnets lov

nov 20, 2025 | Nyheder

“Børnene først” er overskriften på den politiske aftale, der blev vedtaget i 2021. Målet var at sikre tidlig opdagelse af barnets behov samt en øget inddragelse af børn i beslutninger, der angår deres liv.

Først i 2024 er det dog blevet udmøntet som ny lovgivning.

Det er primært relevant for psykoterapeuter, der er ansat i det offentlige, men dig med en privat praksis har også gavn at kende til loven, hvis du fx har familieterapi eller samtaler med unge, der har sager i kommunen.

Øgede rettigheder for børnene

Den nye lovgivning bygger på den eksisterende servicelov, men har væsentligste ændringer i forhold til barnets ret og rettigheder:

  • Barnet får partsstaus allerede fra 10 års-alderen (før hed den 12 år)
  • Barnet får også ret til at klage fra det fyldte 10. år
  • Barnet har ret til omsorg, beskyttelse og inddragelse, men det har fortsat ret til at sige nej til samtaler og kontakt.
  • Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet eller den unge.

Særligt for psykoterapeuter

Hvis man kigger på loven med psykoterpeut-briller er især følgende paragraffer interessante:

§ 30: Kommunen skal tilbyde en eller flere tidligt forebyggende indsatser til barnet eller familien (….) Det kan fx være konsulentbistand og samtalegrupper.

§41: Børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til – uden forældresamtykke – at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller psykoterapeut, hvis forholdene taler for det. Det kan dog kun ske i regi af civilsamfundsorganisationer (fx Røde Kors, Red Barnet), som kan udpege den rette behandling.