PUCs teoretiske begrebsramme er relationsorienteret og hviler på neuroaffektiv udviklingspsykologi og psykotraumatologi.
Den neuroaffektive psykoterapi beskrives i Danmark især af Susan Hart, hvis bøger indgår i det pensum, der undervises i på PUC.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger bro mellem den nyeste neurovidenskab, tilknytnings-, udviklings-, evolutionspsykologi og traumeforskning og giver indsigt i, hvordan vi udvikler os som mennesker.
I neuroaffektiv udviklingspsykologi er der en grundlæggende forståelse af, at mennesket er socialt. At vi udvikler os, vores personlighed, følelser og hvordan vi agerer socialt gennem de interaktioner, vi har med andre.

Hjernen har 3 niveauer eller lag: Det sansende autonome niveau, det følende limbiske niveau og det tænkende, mentaliserende præfrontale niveau.

Vi mennesker har en masse med i vores gener, vi er født ind i verden med ressourcer og sårbarheder, men meget af vores udvikling er afhængig af de samspil vi er i, det miljø vi møder.
Man kan sige, at vi bliver født ufærdige, udfolder vores potentiale og modnes i samspil.

I denne forbindelse er tre begreber særligt vigtige at forstå og arbejde ud fra:

• fra neurofysiologien ’windows of opportunity’
• fra den russiske psykolog Lev Vygotsky ’nærmeste udviklingszone’
• fra den engelske psykolog Peter Fonagy ’what works for whom’ og ’selvagens’

Alle 3 begreber, som udfoldes på PUC.

Gennem neuroaffektiv udviklingspsykologi kan vi forstå børn, unge og voksnes følelsesmæssige udvikling og udfordringer på en langt mere nuanceret måde, og derved også sikre mere målrettede interventionstiltag, altså et godt tilrettelagt terapiforløb for hver enkel klient.

I neuroaffektiv udviklingspsykologi er der hele tiden 3 aspekter, som skal være til stede, “teori”, “metode”, “selvagens”. Vi kalder det den neuroaffektive trekant.

PUCs undervisning er tilrettelagt således, at der løbende på alle 4 år er fokus på teoretisk forståelse, på at lære relevante metoder og greb samt på at være bevidst om sin egen selvagens.

Hos PUC underviser vi i psykoterapeutiske metoder med fokus på relation, kontakt og ressourcer/respons, regulering og resiliens.

På uddannelsen lægger vi stor vægt på bevidsthedstræning og mindfulness, både i forhold til selvregulering, affektregulering og for styrkelse af bevidsthedsfunktionen – dvs. at vi med mindfulness lærer en metode, hvor vi ikke identificerer os med hhv. fornemmelser, følelser og tanker. Der undervises også i mindfulness som del af individuel- eller gruppemetode. Der bliver ud over bevidsthedsteknikker undervist i teorier og tanker om kvantefysik, neuroplasticitet og ”selvet”.

Kropsterapi og traumemetoder
PUCs undervisning i kropsterapi hviler bl.a. på Alexander Lowen og Bodynamics kropsanalyse og tilgang. Den studerende arbejder med at opnå større kropsbevidsthed og finde adgang til både øget ro og glæde. Chok-traumeterapien er især udviklet med inspiration fra Peter Levines SE-metode og Biologisk Traumeterapi.

Kreativitet og spiritualitet/kvantefysik
De kreative terapeutiske metoder som drømmearbejde og kunstterapi skaber kontakt til det ubevidstes ressourcer gennem f.eks. fordybelse, imagination og kreative udtryksformer som skrivning, drama, tegning, maling og modellering. Her skal rettes. Ligeledes er vi inspireret af den almenmenneskelighed, der udtrykkes gennem myter, eventyr og symboler. Det kreative arbejde udspringer af såvel fænomenologisk tilgang, som inspiration fra den analytiske psykologi beskrevet af C. G. Jung.

Selvagens og træning af terapeutiske færdigheder
Den personlige udviklingsproces er et centralt tema, både i selve undervisningen, i den studerendes egen-terapi og i forhold til det at være del af en gruppe. Selvagens angår vores evne til at indgå i relevante samspil med andre, der kan promovere samhørighedsprocesser. At bruge sig selv som et redskab kræver en villighed til at kigge indad og arbejde med de temaer og områder, som udfordrer i forhold til én selv og evnen til kontakt, empati og autencitet.

Terapitræningen indebærer at kunne forholde sig til klientens problematik samt vurdere og redegøre for, hvilke metoder, der vil egne sig bedst til den pågældende.