Nedenfor findes en fuld beskrivelse af formål, struktur, indhold, eksamensbeskrivelser, formalia & regler m.m.
Det er på denne baggrund studiet er certificeret og dermed godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Det betyder at vores uddannelse efterlever en række kvalitetskrav, der sikrer at den praktiske og teoretiske undervisning er på højt niveau.

Seneste nyt omkring forskningsmoduler:

Som en del af uddannelsen skal den studerende deltage i undervisning i forskningsmetoder i psykoterapi. Undervisningen foregår online på større hold bestående af studerende fra forskellige institutter, som alle er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og som leder hen mod den afsluttende eksamensopgave på 4. året.
Der er i alt fem forskningsmoduler, som består af 2 x 5 timer pr. modul.
På PUC tages modul 1 og 2 på 2. året, modul 3 og 4 tages på 3. året og det 5. modul tages på 4. året i forbindelse med den afsluttende eksamen.

UDDANNELSENS FORMÅL

Psykoterapeutuddannelsens formål er at uddanne de studerende til på forsvarlig og professionel vis, at kunne bestride hvervet som psykoterapeut. Både med relationelt og integrativt fokus. Dette i privat såvel som offentligt regi.

Det er ligeledes et formål at uddanne den kommende psykoterapeut til, på et fagligt grundlag, at kunne vælge mellem de metoder der undervises i på uddannelsesinstitutionen. Set i relation til fremtidige klienters problematik og personlighed.

Uddannelsen er en efteruddannelse der er målrettet voksne, modne mennesker, som søger personlig og faglig udvikling og derigennem ønsker at skabe et solidt fagligt og holistisk fundament for sig selv og andre.

Teori: Gennem læsning og undervisning (oplæg, gruppearbejde) og de studerendes egne oplæg og skriftlige opgaver opbygges teoretisk viden (almenpsykologien er det forskningsbaserede grundlag).

Praksis: På uddannelsen opnås personlig indsigt gennem procesorienteret undervisning, egen-terapi, gruppearbejde og afstemning i gruppeprocessen. Desuden vil der i undervisningen være færdighedstræning under direkte supervision.

Teori og praksis: Teori og praksis integreres i undervisningen f.eks. gennem efterbearbejdelse af terapeutisk arbejde, samt gennem feedback på øvelser, færdighedstræning, skriftlige opgaver m.m.

Svære, alvorlige psykiatriske tilstande uddannes de studerende ikke til at varetage.

Vi arbejder i henhold til de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.

OPTAGELSESKRITERIER

Der kan søges optagelse i hhv. kvote 1, 2 og 3. Herunder mulighed for at søge dispensation.

Alle ansøgere skal være fyldt 28 år og skal have min. 3 års relevant erhvervserfaring efter gennemført uddannelse, eller anden relevant erhvervserfaring, eller frivilligt arbejde af humanitær karakter.

Ansøgerens modenhed vurderes gennem en personlig optagelsessamtale og baseres i vid udstrækning på, om ansøgeren evner at reflektere over egen livserfaring i tilstrækkelig grad.

Skriftlig dokumentation for ansøgerens opfyldelse af optagelseskriterier, f.eks. eksamensbeviser, kursusbeviser, mv. skal vedlægges ansøgningen. Eksamensbeviser kan returneres efter at optagelsesudvalget har godkendt dem. I den skriftlige ansøgning skal indgå en kort levnedsbeskrivelse, begrundelse for anmodning om optagelse samt et kort CV.

Da alle ansøgere inden uddannelsesstart skal have en vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper, kan vi tilbyde et for-kursus heri. (pt. 1-dageskursus i neuroaffektiv udviklingsteori).

Kvote 1.

Ansøgerne skal have en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse af

psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter som fx psykolog, læge, lærer,

sygeplejerske, socialrådgiver, ergo- eller fysioterapeut eller pædagog. Andre med

uddannelser på tilsvarende niveau kan dog optages efter en konkret vurdering.

Herudover skal ansøgeren have efterfølgende praktisk anvendelse af uddannelsen i minimum 3 år eller anden relevant erhvervserfaring.

Dispensation:

Kvote 2.

Andre ansøgere med en uddannelse på minimum professionsbachelor niveau, der ikke er af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter.

Kvote 3.

Ansøgere tilhørende andre faggrupper. Disse ansøgeres uddannelse kan være suppleret med kurser fra højere læreanstalter eller lignende, indenfor psykologi, ledelse, personlig udvikling, terapi og supervision (120 timer ved et sammenhængende forløb, 150 timer såfremt der er tale om opsplittede forløb).

Kvote 2+3:

Ansøgere der optages på dispensation, skal have minimum 3 års relevant erhvervserfaring. Ansøgere optages på uddannelsen efter en konkret vurdering, der gives ud fra en helhedsbetragtning, hvor også uddannelsesniveau, alder, modenhed, motivation og erhvervserfaring klarlægges og vurderes.

Dispensation kan bevilges, såfremt optagelsesudvalget vurderer, at ansøgeren er i besiddelse af personlige egenskaber kombineret med erfaring i at arbejde med andre mennesker, som vurderes at sætte den pågældende i stand til at gennemføre uddannelsen.

Ansøgerens modenhed vurderes gennem en personlig optagelsessamtale og baseres i vid udstrækning på ansøgerens kontaktfuldhed og evne til at reflektere over egen livserfaring i tilstrækkelig grad.

Skriftlig dokumentation for ansøgerens opfyldelse af optagelseskriterier, f.eks. eksamensbeviser, kursusbeviser, mv. skal vedlægges ansøgningen. Eksamensbeviser kan returneres efter at optagelsesudvalget har godkendt dem. I den skriftlige ansøgning skal indgå en kort levnedsbeskrivelse, begrundelse for anmodning om optagelse samt et kort CV.

Da alle ansøgere inden uddannelsesstart skal have en vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper kan vi evt.

tilbyde et forkursus heri.

Merit

Det er desuden muligt at søge om merit for hvis ansøgeren kan dokumentere gennemførelse af ækvivalerende uddannelser, eller dele heraf.

Informationsmøder og personlige ansøgermøder – obligatoriske for alle

Vi afholder offentlige informationsmøder hvor der på 2 timer gives en grundig indføring i uddannelsens kultur, struktur og indhold. 

Ansøgerne kommer derefter til en uddybende personlig samtale af ca. en times varighed med optagelsesudvalget. Her vurderes deres modenhed, og der spørges ind til deres baggrund og CV.

Modenhed vurderes på baggrund af vedkommendes kontaktfuldhed og evne til selvrefleksion set i relation til deres livssituation og baggrund, og der lægges vægt på evnen til at kunne gennemføre større projekter, såsom uddannelse. Desuden overvejes modenhed i forhold til, hvor realistisk ansøgeren har været i forhold til økonomi, arbejdspres og børn samt andre forpligtelser.

Motivation bedømmes primært ud fra hvorvidt det skønnes, at ansøgeren har overskud til at indlemme en krævende uddannelse i sit liv – hvorfor der spørges ind til den generelle livssituation, endvidere vurderes motivationen på baggrund af, hvorvidt det er realistisk at tro, at vedkommende tør ”risikere sig selv” og har modet til at åbne sig i den grad, som det fordres på uddannelsen.

Hvis der spores usikkerhed mht. ansøgerens egnethed eller kvalifikationer, vil den pågældende kunne deltage i en afdækkende samtale med to medlemmer af lærerstaben med henblik på en dyberegående afprøvning af ansøgerens forudsætninger.

Forholdet mellem uddannelsen og den studerende reguleres overordnet af en uddannelsesaftale, der kan rekvireres.

Orlov

Det er muligt i særlige tilfælde at ansøge om orlov eller dispensation, som f.eks. sygdom, barsel eller lign. Orlov kan bevilges på baggrund af en skriftlig ansøgning og max. for ét år ad gangen. Uddannelsen skal gennemføres inden for en tidsramme på 6 år. Dispensation fra tidsramme på de 6 år kan dog i særlige tilfælde bevilges, og det baserer sig på en individuel vurdering. Kortere orlov fritager som udgangspunkt ikke for betalingspligten. Ved evt. fritagelse for betaling af kursusafgift i orlovsperioden, betales for indeværende studieår. Restbeløbet henstilles til genoptagelse af kursusforløbet, hvorefter der igen betales til de til enhver tid gældende priser. Uddannelsen genoptages på første givne hold med ledige pladser.

Uddannelsens ledelse kan beslutte at pålægge en kursist orlov, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. Betingelserne for orlov nedfældes i en orlovskontrakt, som underskrives af begge parter.

Ved genoptagelse af studiet indkaldes til en samtale med uddannelsesleder og holdleder.

Fravær

Fravær må max. være 10 % pr. år. Fravær kan evt. indhentes på efterfølgende hold mod betaling. Ved et samlet fravær på mere end 10 % kan uddannelsesbevis ikke udstedes. Ophør /udmeldelse

Udmeldelse

Den studerende kan vælge at stoppe studiet i forhold til regler nedfældet i uddannelsesaftalen. Uddannelsens ledelse kan i særlige tilfælde beslutte at løse en studerende fra uddannelsesaftalens forpligtelser, hvis det efter en samlet vurdering fra PUC skønnes, at den studerende ikke er i stand til at leve op til uddannelsens krav og forpligtigelser. Ved ophævelse af aftalen fra uddannelsens side bortfalder betalingen ved udgangen af indeværende kvartal. Ved ikke-bestået eksaminer, gives automatisk en ’advarsel’. Der gives mulighed for en reeksamination. Dette gælder også uddannelsens opgaver, der vurderes med bestået/ikke-bestået.  

STUDIEBESKRIVELSE – med specifikation af fagenes mål, indhold og omfang

Modalitet

PUCs metodiske tilgang er integrativ psykoterapi. Teoretisk funderet i neuroaffektiv udviklingspsykologi. Neuroaffektiv psykoterapi er relationsorienteret og har et helshedsorienteret menneskesyn. Metoden er integrativ og de enkelte metoder der integreres har rødder i flere humanistisk orienterede psykoterapitraditioner.

I den neuroaffektive psykoterapi vægtes teori, metode og selvagens ligeligt. Dette er PUC’s rettesnor for studieforløbet. 

Teoretisk begrebsramme

Den teoretiske begrebsramme er neuroaffektiv udviklingspsykologi, som beskrevet af Susan Hart og Marianne Bentzen.  Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning imellem moderne udviklingspsykologi og nyere hjerneforskning omkring de følelsesmæssige strukturer i hjernen, især tilknytningsteorierne (Bowlby, Stern og Schore) og visse traumeteorier (fx Bessel van der Kolk og Peter Levine) foruden mentaliseringsteori (fx Fonagy, Bateman og Allen).

Neuroaffektiv psykoterapi adskiller sig fra tidligere psykodynamiske teorier på den måde, at sigtet ikke er indsigt, men personlighedsmodning gennem den terapeutiske relations interaktion og afstemning, der finder sted mellem klient og terapeut. 

Hvorfor integrativ psykoterapi?

Inden for psykoterapiforskningen findes ingen klare vindere i kampen mellem de forskellige terapeutiske retninger (om end nogle interventioner/metoder kan siges at være bedre til bestemte problemer eller til bestemte klienter). Det man imidlertid kan sige, er det der virker i psykoterapi, er relationen mellem terapeuten og klient – hvor klientens tidligere måde at knytte sig til vigtige omsorgspersoner genskabes, og hvor det afgørende er terapeutens ægte, accepterende og indlevende indstilling.

Vi mener, at flere terapeutiske retninger bidrager med vigtig behandlingserfaring, og at en integrativ tilgang åbner for flere måder at se klienten på både hvad angår udviklingspsykologiske betragtninger og personlighedsdannelse. Sidst men ikke mindst giver det også flere muligheder for at kunne møde klientens problemstillinger.

Metode

Den overordnede metode er neuroaffektiv psykoterapi, som er en integrativ metode. Vi integrerer med metoder valgt på baggrund af forståelsen af de tre niveauer i Mc Leans tre-enige hjerne og de neuroaffektive læringsdomæner og -udviklingsbølger.  Dette giver baggrund for en vurdering af den enkelte persons ståsted og kompetencer, og hvorvidt der arbejdes med tidlige tilknytningsforstyrrelser og/eller senere problemstillinger, herunder chok og traumer.

Der undervises i metoder der retter sig mod vores instinktive og sansebaserede lag – vores nervesystem, som kan komme i ubalance ved oplevede trusler mod vores liv (kamp, flugt, undgåelse, stivnen). Det kan fx være det lille barn, som kan føle sig truet ved afvisning, skæld ud, udskamning osv. og som evt. bæres ikke-afstemt med op i voksenalderen. Det kan også være ved kriser, overfald, trusler, ulykker. Her undervises i SE-metoden (Somatic Experiencing), Peter Levine) og Kropsorienteret Kunstterapi og ressourceorienteret kropsarbejde og kropsterapi med inspiration fra Biologisk- og Relationel Traumeterapi Ulla Rung Weeke og Merete Holm Brandtbjerg.

Der undervises i karakterstrukturer med inspiration fra Kropsdynamisk udviklingsteori, og også interventioner på baggrund af karakterstrukturer fra Laurence Heller og Lars J. Sørensen. 

EFT / Emotional Focused Therapy, gestaltterapi, dramtrekanten fra transaktionsanalysen. Der undervises i flere metoder, der retter sig mod arbejdet med vores følelsesliv og evne til tilknytning. Den relations-orienterede terapi har fokus på erhvervelse af nye relationserfaringer, og opleve at få støtte til selvregulering). Det kan være, at man har svært ved at få kontakt med sine følelser, eller at man omvendt bliver overvældet af dem og måske derfor reagerer på dem for hurtigt. Det kan også være, at man har svært ved at mærke sine behov eller man tør måske ikke få dem opfyldt. Der kan selvfølgelig også være tale om en svær sorg eller en eksistentiel relation. Således skabes af flere veje forståelsen af og erfaring med de nuværende mødeøjeblikke som beskrevet af D. Stern.

På PUC undervises endvidere i metoder, der styrker vores evne til at reflektere og mentalisere. Vi ser på de mønstre og hierarkier, der udspiller sig imellem mennesker og på det interpersonelle plan. Vi arbejder med livshistorien og evnen til at udvikle nye narrativer fx gennem styrkelse af symboliseringsevnen med metoder som kunstterapi og drømmearbejde. 

At styrke mentaliseringsevnen er et overordnet mål i den neuroaffektive psykoterapi og faciliteres til stadighed gennem sansning af egen ”inderside” i kontakt. På uddannelsen lægges stor vægt på træning i mindfulness, både i forhold til selvregulering, affektregulering og for styrkelse af bevidsthedsfunktionen – dvs. at vi med mindfulness lærer en metode, hvor vi ikke identificerer os med hhv. fornemmelser, følelser og tanker. Der bliver ud over bevidsthedsteknikker undervist i teorier omkring ’selvet’ og i transpersonlige teorier.

Psykoterapeuternes færdigheder I punktform er det vores opfattelse

• at terapeuten må være i besiddelse af basal indføling og en evne til at se de relationelle og dynamiske sammenhænge mellem sig og klienten og i klientens øvrige gøren og laden at terapeuten må være i stand til at vurdere hvilke interventioner / metoder han/hun vil tage i anvendelse først og fremmest på baggrund af det menneske der sidder overfor, dertil på baggrund af den viden terapeuten har erhvervet sig om symptomerne.

Disse færdigheder opnås på uddannelsen gennem træning af terapeutiske færdigheder og selvagens: o   centralt fokus på relation både i det terapeutiske rum og i arbejdet med den personlige historie og tilegnelsen af de udviklingspsykologiske teorier

• terapeuttræning fokuserer på relationen gennem kontakt, spejling og afstemning 
• terapeuttræning i færdighederne: aktiv lytning opmærksomhedstræning, iagttagelse af nervesystemet, forståelse af forskellige bevidsthedstilstande og inddragelse af kropslige ressourcer
• der arbejdes med ressourcer via arbejde med kropsjeget gennem kropsterapi, men også gennem jungiansk inspirerede terapiformer som kunstterapi, imagination og drømmearbejde.
• terapeuttræningen indebærer tilegnelse af de metodiske tilgange og at kunne vurdere og redegøre for hvilke metoder der egner sig bedst til klientens person og problematik.

Selvagens er ifølge Susan Hart: En oplevelse af at kunne styre sit eget liv, og kunne tage ansvar for, hvad der sker i relationen med andre mennesker. Selvagens er evnen til at føle, at man er et jeg, der kan få noget til at ske, og ikke bare et mig, der bliver udsat for andres handlinger., som gør en ked af det, skuffet, bekymret eller vred.

Det kræver en velfungerende mentaliseringsevne, en stabil identitetsfølelse og en veludviklet biografisk hukommelse at have selvagens.

Selvagens angår vores evne til at indgå i relevante samspil med andre, der kan promovere samhørighedsprocesser. Når der arbejdes med mennesker der lider og sammenhænge med tab og traumer, så er terapeutens kontaktfærdigheder meget vigtige. At kende sin teori, og sine metoder gør det ikke alene. Den personlige udviklingsproces er derfor et centralt tema; ikke kun i den egen-terapi, som de studerende skal gå i ca. 20 timer årligt, men også i selve undervisningen. dette både i forhold til de temaer, der undervises i og i forhold til det at være en del af en gruppe. At bruge sig selv som et redskab kræver en villighed til at kigge indad og arbejde med de steder, som udfordrer i forhold til sig selv og evnen til kontakt, empati og autenticitet. Dvs. at vi anskuer det at bruge sig selv som et redskab som en integreret del af de terapeutiske færdigheder. I undervisningen kommer selvagens på dagsordenen i stort alt, hvad vi arbejder med, men især i temaer omkring tidlig tilknytning og familiemønstre og den måde de genspejles på både i dig-mig-osrelationen og i gruppedynamikken. Egen terapi – angår hele uddannelsen Formål:

Egen terapi skal sikre at den studerende får personlige erfaringer med den terapeutiske proces – samt mulighed for at arbejde med sin egen historie også naturligvis for at mindske begrænsningerne for sit arbejde som psykoterapeut. Studieterapien medvirker også til at fordybe og regulere de processer, der sættes i aktiveres i et intensivt studieforløb.

Omfang: Den studerende skal gå i egen terapi ca. 15 timer/år, altså sammenlagt 60 timer – som sammen med egen terapi på uddannelsen svarer til de 150 lektioner, der kræves fra Dansk Psykoterapeutforening. 

Uddannelsesplaner ændres fra år til år og bliver udleveret omkring ½ år inden ny semesterstart.

GRUNDUDDANNELSE 1. og 2. ÅR

1. SEMESTER

TEMA: TEORI. UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE TEORIER 0-7 ÅR, TILKNYTNING, BIOGRAFI 0-7 ÅR.  

Her præsenteres den studerende for en række udviklingspsykologiske teorier, som er udvalgt i forhold til den neuroaffektive teori, John Bowlbys tilknytningsteori og Daniel Sterns domæneteori og hans forståelse af det kompetente spædbarn og betydningen af samspillet mellem barn og omsorgsperson, forståelse af narcissisme begreb for den tidlige udvikling i forhold til empati og skamregulering, Schores begreb om, foruden en gennemgang af søskende placeringens systemiske betydning. Desuden introduceres til kropspsykologiske teorier (herunder kropsdynamiske forståelse af karakterstruktur. Vi har valgt at fokusere på en kropsbaseret tilgang både i forhold til udvikling og til forsvar (Hviid/Marcher/Lowen). Dertil Ulla Ring Weekes kropslige tilgang med afsæt i det fysiologiske og direkte fokus på nervesystemet.

OBS temaerne fortsætter idet kropsterapeutiske øvelse er gennemgående på uddannelsen, og idet temaet tilknytning tages op igen på overbygningen også i form af en overordnet og introducerende gennemgang af Schores bidrag til tilknytning / affektregulering og hjernens modning samt til Fonagys bidrag omkring mentalisering. Se overbygning. Narcissisme og skam er også temaer, som der arbejdes med på overbygningen.

Et andet væsentligt formål under temaet er, at den studerende tilegner sig sin egen historie, og at der arbejdes med denne på forskellig vis, se nedenfor.

Udviklingspsykologiske teorier                                

Formål 

• at tilegne sig en teoretisk viden om dele af udviklingspsykologien (med fokus på især Bowlby og Stern) / den tidlige barndoms betydning både via den angivne litteratur, ved oplæg, gruppeopgaver og mere oplevelsesorienterede øvelser.
• at tilvejebringe forståelse for barndommens betydning for personlighedsdannelse, tilpasningsstrategier (forsvarsmekanismer) – både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige.
• at tilegne sig viden om tilknytningens betydning og de forskellige tilknytningsmønstre, samt skabe en forståelse for begrebet ’sikker base’.
• at tilegne sig viden om spædbarnet som kompetent i forhold til det relationelle og til den tidlige sanse- og reguleringskapacitet, der udvikles i samspil med omsorgspersoner, samt at tilegne sig viden om, hvordan de tidlige relationskompetencer kommer til udtryk i udviklingen af selvfornemmelser, at blive bekendt med begreber som RIGs og relateringsdomæner (som alternativ til faseteorierne) og affektiv afstemning (Stern).
• at tilegne sig viden om vækstbølgerne, kombineret med viden om hjernens udvikling og treenighed, og således tilegne sig en overordnet forståelse for det autonome, det limbiske og det kognitive niveau.
• at tilegne sig en overordnet viden om, hvordan spædbarnet udvikler evnen til selvregulering, at regulere sig selv og sit nervesystem i relationelle samspil med omsorgspersoner, og hvordan dette skaber indre repræsentationer for, hvad barnet kan ‘gøre med sig’. Hvordan denne udvikling faciliterer og faciliteres af strukturelle ændringer i hjernen i et samspil der beskrives som vækstbølger, samt at blive bekendt med begreberne ’windows of opportunity’ og med affektregulering.
• at den studerende bliver bekendt med sin egen tidlige historie (dels hvad angår udvikling, dels egne tilknytningserfaringer) og få en forståelse for denne baggrunds betydning for egne mønstre i dag.
• at tilegne sig viden om, hvorledes disse forskellige tilknytningsmønstre udspiller sig i vores voksne liv, i relationen til andre og mulige måder at arbejde terapeutisk hermed.
• at stifte bekendtskab med begrebet ´det indre barn´ gennem oplevelsesorienteret workshop.

Indhold: Der vil på den ene side være den teoretiske del, den varetages ved oplæg, gruppearbejde ud fra spørgsmål og mindre hjemmeopgaver. Der vil desuden være en introduktion til den tre-delte hjerne og nervesystemet.

På den anden side arbejdes er der den mere praktiske del, hvor vi arbejder med at den studerende skal tilegne sig sin egen historie. Det gør vi ved at arbejde med øvelser af forskellig karakter: kropsøvelser, kropssansnings øvelser, visualiseringer, kunstterapi, samtale (procesrunder) m.m.

Omfang: xx lektioner

Psykodynamisk terapi / historisk rids og introduktion til modalitet og metode Formål:

• at den studerende tilegner sig en vis historisk indsigt i de psykodynamiske hovedtraditioner, at erhverve en teoretisk indsigt i den psykodynamiske terapis overordnede metode og anvendelsesområde.
• at den studerende tilegner sig viden om den neuroaffektive udviklingspsykologis rødder og udvikling.

Indhold: introducerende oplæg til den historiske udvikling, dens forgreninger og skoler. Værdigrundlag og forudsætninger. Der undervises i de forskellige tilgange: old school psykodynamisk terapi (herunder identifikation af forsvarsværker, modstand, overføring, modoverføring, drømmeanalyse). Den humanistiske psykologi perspektiveres teoretisk og metodisk i forhold til psykoanalysen, kognitive og systemiske terapier.

At tilegne sig en historisk forståelse for psykoterapibegrebet opstår desuden, idet vi arbejder med Bowlby, Stern, Lowen, Winnicott, Bowlby, Lisbeth Marcher, Schore, Fonagy – og metoder som fx. gestaltterapi, transaktionsanalyse, alle placeres historisk og sættes ind i en kontekst.

Omfang: 13,5 lektioner

Introduktion til neuroaffektiv udviklingsteori som overordnet giver af PUCs modalitet.

Formål:

• at tilegne sig viden om den tre-enige hjerne.
• at tilegne sig viden om 1. vækstbølge og begreber som macro – og microregulering og nærmeste udviklingszone. o       at tilegne sig viden om betydning af tilknytning, affektiv afstemning. _o    at tilegne sig viden om det tidlige samspil mellem barn og omsorgsperson og begrebet affektiv afstemning, samt imitation og spejling.
• at relatere denne viden til sig selv.

Indhold: Der introduceres til de væsentligste begreber i forhold til tidlig udvikling og reflekteres i plenum.

Samtidig arbejdes med gruppeproces med reference til 2. vækstbølges regulering ind i jævnaldrende-hierarkiet.

13,5 lektioner

John Bowlby og Daniel Stern: tilknytning og affektiv afstemning.

 Formål:

• at tilegne sig viden om, hvad tilknytningsadfærd er og begrebet ‘en sikker base’.
• at tilegne sig viden om sikker og usikker tilknytning og tilknytningsmønstrene ifølge Mary Ainsworth og John Bowlby.
• at relatere denne viden til sig selv.
• at tilegne sig viden om Daniel Sterns domæneteori og RIGs
• at tilegne sig viden om det tidlige samspil mellem barn og omsorgsperson og begrebet affektiv afstemning, samt imitation og spejling.

Indhold: Der introduceres til tilknytningsteori og betydningen af tidligt samspil og afstemning. Dette er helt centralt i den neuroaffektive forståelse og teori. Der reflekteres ind til selvforståelse i forhold til egne tilknytningserfaringer.

Omfang: 13,5 lektioner

Kropsligt arbejde med centrale begreber Formål:

• at de studerende tilegner sig forståelse og betydning af centrale begreber fra de udviklingspsykologiske og

neuroaffektive teorier, som er gennemgået i andre fag. Så den teoretiske forståelse også kan hvile i en kropsligt oplevet erfaring.

Indhold:

Gennem leg og kreativt kropsligt arbejde, vil vi arbejde med begreberne:

• Affektiv afstemning – Spejling
• Synkronisitet.

4,5 lektioner

Nervesystemet og tidlig tilknytning 

Formål

• at tilegne sig en overordnet viden om hvordan spædbarnet udvikler sin evne til selvregulering, gennem at lære at regulere sig selv og sit nervesystem i relationelle samspil med omsorgspersoner, og hvordan dette skaber indre repræsentationer for hvad barnet kan ‘gøre med sig’ og andre. Hvordan denne udvikling faciliterer og faciliteres af strukturelle ændringer i hjernen i et samspil, der beskrives som en del af begrebet vækstbølger, samt at blive bekendt med begreberne ’windows of opportunity’ og med affektregulering (Schore).
  • at de studerende får øget deres kendskab til den tre-delte hjerne
  • at de studerende får et øget indblik i hjernens udvikling gennem tidlig tilknytning
  • at de studerende får øget viden om nervesystemet og de processer i hjernen der opstår i interaktion o       at de studerende får begyndende forståelse af mulig fejlregulering

Indhold: fordybelse i 1. vækstbølge. der arbejdes med tavleundervisning og enkelte øvelser. Omfang: 9 lektioner

Narcissisme og skamudvikling (Schore)                  

 Formål:

• at tilegne sig viden om, hvad en narcissistisk forstyrrelse vil sige.
  • at tilegne sig viden om skamudvikling. o at relatere denne viden til sig selv. _o                      at tilegne sig viden om skamudviklingen dels som socialisering (beg. 12-14 mdr.) dels som dyb skam.

Indhold: der arbejdes i gruppe med spørgsmål til tekstens centrale begreber. Desuden vil der være et oplæg fra lærer omkring skamreguleringens betydning for narcissisme-dannelsen. Herunder omkring hvad den dybe skam gør ved nervesystemet og ved evnen til kontakt. Der arbejdes med de studerendes egen historie.

Omfang: 4,5 lektioner

Martensen Larsen og søskendeplacering – en systemisk tilgang.

Formål:

• at tilegne sig en systemisk forståelse af familiestrukturer og søskendeplaceringens eventuelle betydning for opvæksten. o       at den studerende gør sig bekendt med sin historie i forhold til søskendeplacering.

Indhold: lærerbaseret oplæg med film og gennemgang af søskende placeringens betydning, sådan som ML forstår det. Omfang: 4,5 lektioner

Kropsbevidsthed, nærværsfærdigheder m.m.

Kropsterapi og kropsterapeutiske øvelser samt kropsbevidsthed bruger vi løbende en del tid på, på grunduddannelsen – vi beskriver her overordnet nogle af de formål og noget af det indhold, vi arbejder med på uddannelsen (terapeutisk arbejde gennem øvelser og arbejde med ressourcer og kropsbevidsthed). Vi henter bl.a. inspiration fra Ulla Rung-Weekes Biologiske Traumeterapi og Merete HolmBrantbjergs relationelle Traumeterapi.

• at den studerende får en basal forståelse for nervesystemets funktioner. o     at udvikling (følelsesmæssig og interpersonel) og integration som grundlag har koblingen mellem kropssansning, følelse og sprog.
  • at tilegne sig viden om nogle af de mest grundlæggende måder kroppen over tid reagerer på psykisk smerte på, og at blive i stand til at aflæse nogle af de mest fundamentale måder at pansre / beskytte sig på.
  • at arbejde med kroppen / kropssansning / kropsøvelser, således at det bliver klarere, at stort set alle psykiske processer kan ses som grundlæggende kropsligt baserede.
  • at den studerende tilegner sig viden om de bioenergetiske grundbegreber: kropspanser, energibegreb, flow, grounding o      at de studerende oplever teknikker til grounding og centrering; til at arbejde med overspænding og underspænding (kollapsede tilstande).
  • at den studerende bliver gjort bekendt med kroppens ressourcer og egne kropslige reaktioner, og arbejder med nogle af kropsterapiens øvelser og teknikker.
  • at tilegne sig teoretisk viden om kropsterapiens anvendelsesområder. o        at tilegne sig viden om metodens og at tilegne sig viden om metodens anvendelsesområder, indikation og kontraindikation.

Indhold: teoretisk gennemgang (oplæg) og diverse kropsterapeutiske øvelser, at inddrage ressourcer i det terapeutiske arbejde, krop / sind koblinger. Vi arbejder med diverse kropsbaserede øvelser, således at sproglig erfaring kobles med den ikke-sproglige indre vitalitetsfornemmelse og følelsesstrøm.

Vi arbejder med intention/ forestilling om at kunne komme ud til nogen / noget rart (udvidelse af kroppen kontra sammentrækning (at gøre sig lille), på en så langsom måde, så at kroppen når at ’tale’ med, således at der rent faktisk sker en udvidelse / nye erfaringer. Omfang: 13,5 lektioner

Tove Hvid/ Lisbeth Marcher / E. H. Erikson  Formål:

• at den studerende stifter bekendtskab med den kropsdynamiske udviklingsteori samt til Eriksons forståelse af udvikling (gennem psykosociale kriser / udviklingsopgaver).
  • at den studerende gør sig bekendt med de forskellige faser og de måder kroppen evt. kan strukturere sig på.

(karakterstrukturer) o     at den studerende tilegner sig viden om karakterstrukturerne, som er et tilbagevendende perspektiv, at tilegne sig viden  o                     om,

• at kunne identificere og se nogle af de helt grundlæggende måder kroppen kan se ud på i forhold til de forskellige faser _o      at den studerende bliver bekendt med begreber som overspænding og underspænding. Hyper- og hyporespons.

Indhold: Der introduceres til den kropsdynamiske udviklingsmodel og til Erikson, der arbejdes med forskellige lettere kropsøvelser og med at kropsaflæse sig selv og andre i forhold til helt grundlæggende parametre iførste omgang hos sig selv, siden som øvelse i forhold til en medstuderende.

Omfang: 9 lektioner

Biografiarbejde 0-7 år.  

Den studerende arbejder på første semester med sin 0-7 års biografi. Dette arbejde har reference til psykodynamisk tradition, ligesom gruppemetoden har stor betydning. Omfang 6 sider.

Formål

• at den studerende tilegner sig sin egen historie. o            at blive spejlet på sin historie og derigennem opleve heling og accept. _o   at øge bevidstheden om betydning af tilknytning og primære omsorgspersoners spejlings- og reguleringskompetencer. o at styrke grupperelationen gennem deling.

Indhold: Den tidlige personlige historie belyses gennem beskrivelse af disse første 7 år og læses op til undervisningen. Der arbejdes med spejling i gruppeprocessen. Biografien skal perspektiveres i forhold til den læste litteratur.

Omfang: 18 lektioner

Selvagens reflekteret ind til teori.

Den studerende reflekterer over sin egen opvækst og udvikling ud fra De neuroaffektive billedbøger.

• Omgang ½-2 sider. Fremlægges i plenum.

Omfang: 9 lektioner

Typologi, kommunikation og gruppeproces på baggrund af MBTI-typetest.

• at de studerende tilegner sig viden om overordnede begreber som indadvendt-udadvendt.  o         at den studerende tilegner sig viden om de forskellige proceskanaler – tanke, følelse, intuition og sansning. o           at de studerende får indsigt i de projektive mekanismer mellem mennesker. Omfang: 13,5 lektioner

Selvagens selvglæde og selvudvikling

at de studerende får indsigt i dybden og bredden af selvagensbegrebet. Omfang: 4,5 lektioner

Evaluering af uddannelsen

De studerende skal 1-2 gange årligt evaluere enten i dialog i gruppe eller ved anonymt at aflevere en skriftlig evaluering af uddannelsen, dens lærere og beskrive, hvorledes de synes det er at være i gruppen. Der bruges 1-3 timer på dette i form af mundtlig evaluering/eller opsamling og feedback på skriftlig evaluering.

Omfang: 4,5 lektioner

2.  SEMESTER

TEMA: METODISKE FAGOMRÅDER – SOM AFSLUTTES MED EN 15 SIDERS OPGAVE, SKRIVES I GRUPPER PÅ 2-3 (se 3. semester) og BIOGRAFI 7-14 ÅR

Formål: at stifte bekendtskab med forskellige psykoterapeutiske metoder og få en begyndende forståelse af, hvordan de bedst vil kunne anvendes. Det vil sige, at den studerende skal lære noget omkring ‘what works for whom’, altså hvilke metoder er anvendelige for forskellige klientgrupper, set i forhold til den neuroaffektive udviklingsteoris landkort. Der skelnes mellem top-down og bottom-up processer. Det vil sige, at den studerende får et øget kendskab til den neuroaffektive udviklingsteori, byggende på psykodynamisk tradition i form af tilknytningsteori, kombineret med viden fra nyere neurovidenskab og psyko-traumatologi. Der vil blive introduceret til de neuroaffektive kompasser som visitations- og navigationsværkstøjer i det landskab, som dannes af neuroaffektiv teori og metode, organiseret i en overordnet forståelsesramme, som dannes af viden om den 3-enige hjerne og de to første vækstbølger.

Kropsfundet Kunstterapi

Kunstterapi er en psykoterapeutisk metode, der tager udgangspunkt i den konkrete materielle verden.  En metode hvor det skabende kreative arbejde er omdrejningspunkt for terapien.

Kropsfunderet Kunstterapi tager udgangspunkt i en grundlæggende antagelse om:

• at den skabende og legende proces kan fremme vores iboende udviklende og helende kraft.
• at udforskning af kroppens reaktioner kan åbne for indsigt, vi ikke kan analysere eller tænke os frem til.
• at der er en dyb resonans og forbundethed ikke blot imellem mennesker, men også mellem mennesker om verden. 

I Kropsfunderet Kunstterapi har vi særlig opmærksomhed på de anelser, fornemmelser, sansninger og bevægeimpulser, der træder frem i kroppen og i dialogen med det skabte udtryk. Vi vægter at give kroppen ordet og er opmærksomme på de fænomener, der træder frem her og nu -og ud fra antagelsen om, at svar lukker og spørgsmål åbner, udsætter vi fortolkning og forklaring længst muligt.  

Formål med undervisning i Kropsfunderet kunstterapi er at de studerende:

• tilegner sig viden om- og erfaring med det kunstterapeutiske felt og mulige anvendelser. o             får indsigt i og erfaring med en fænomenologisk tilgang til terapi.  o                            får indsigt i og erfaring med brugen af det fælles tredje.  o             får indsigt i hvordan man gennem en kropslig tilgang kan undersøge, hvad der er på færde i det indre. o                           får erfaring med brugen af forskellige kunstneriske modaliteter og de materialer, der er tilknyttet.
• får mulighed for gennem det kreative, legende og sansende arbejde at erfare og tilegne sig nogle af de grundlæggende begreber i den neuroaffektive terapi som fx spejling, synkronisering, symbolisering og mentalisering. Omfang: 13,5 lektioner

Drømmearbejde

• De studerende tilegner sig viden og teori om drømme i historisk perspektiv, fra Freud og Jung til en moderne integrativ psykologi.
• Drømmene ses som en del af den menneskeliges bevidstheds kreative potentiale til udvikling og forstås som en mulig vej til selverkendelse. De ses som en vej til at få dybere forståelse og respekt for de ressourcer og kræfter i bevidstheden.
• De studerende tilegner sig viden om drømme som informationsbearbejdende system og som en del af den ubevidste intelligens, der skabes en teoretisk ramme til at forstå drømme og bevidsthedsfænomener, som en del af bevidsthedens sunde selvregulerende og selv-organiserende mekanismer.
• De studerende får viden om drømmenes funktion og indhold, drømme og livsfaser, drømme og indre udvikling o              Symbollaget foldes ud med Jung som teoretisk ramme.

Indhold: der gennemgås teorier om drømme og bevidsthed. De studerende introduceres for grundelementer i drømmene, drømmenes fortælling, drømmens faser. De studerende arbejder i praksis med egne drømme for at se, hvordan de kan anvende drømmene som en del af det terapeutiske arbejde, og for at danne egen erfaring med drømmenes mangfoldighed. De får en fornemmelse for den kraft, der ligger i drømmenes symbolske virkelighed. Der arbejdes med afspænding, drømmerejser, fortælling, tegning, symbol, association og dialog. Der arbejdes individuelt og i gruppen.

Omfang: 9 lektioner

Emotionsfokuseret terapi (EFT) samt emotionsfokuseret individuel terapi (EFIT) Formål:

• At tilegne sig viden om det overordnede teoretiske grundlag for metoden samt dens anvendelse overfor individer og par. Herunder metodens styrke samt kontraindikatorer i arbejdet med par.
• At tilegne sig viden om tilknytning mellem voksne.
• At tilegne sig viden og erfaring med den eksperimentelle metode – herunder betydningen af at arbejde med klientens/ parrets emotionelle problemstillinger her-og-nu i terapien. 
• At tilegne sig viden om negative samspilsmønstre hos par og det systemiske/ interpersonelle arbejde i parterapi.
• De studerende bliver undervist i teori og metode indenfor emotionsfokuseret terapi – herunder centrale interventioner i arbejdet med individer og par. Der undervises og trænes i metoden, som den er udviklet af Sue Johnson og kollegaer. Dette sker via den angivne litteratur, plenumdrøftelser, rollespil samt relevante øvelser i grupper. De studerende får desuden tilbudt et parkursus med egen partner med henblik på at lære om metoden og dens anvendelse ind i eget liv og parforhold.

Omfang: 9 lektioner 

Transaktionsanalyse

Formål

• at gøre den studerende bekendt med et velegnet og simpelt værktøj i forhold til væsentlige rollelag, som de fleste kender til. o                               at den studerende undersøger hvilke roller de primært kender, og hvilke former for interaktion de indgår i. o              at den studerende bliver introduceret til dramatrekanten som terapeutisk værktøj.

Indhold: Lærerbaseret oplæg, gruppearbejde, test.

Omfang: 9 lektioner

Gestaltterapi

Formål

• at tilegne sig viden om det overordnede teoretiske grundlag for den gestaltterapiens metode og anvendelse, både via den angivne litteratur, arbejdet hermed (gruppearbejde og diskussion i plenum) og ved at arbejde med enkelte øvelser (stoleøvelsen).
• at tilegne sig generel viden om den fænomenologiske metode og her-og-nu begrebet.
• at tilegne sig viden om metodens anvendelsesområder, indikation og kontraindikation.

Indhold: De studerende arbejder i grupper med spørgsmål til litteraturen og gestaltterapiens hovedbegreber, det vægtes, at de studerende kommer til at få en overordnet forståelse for det filosofiske grundlag, den fænomenologiske metode og med her-og-nu begrebet. Der arbejdes i gruppe med en af de centrale gestaltterapeutiske teknikker: den tomme stol. Dette foregår under supervision. Her vil der især blive lagt vægt på arbejdet med de emotionelle aspekter og med at kroppen (ansigtsudtryk, gestik og bevægelser) bragt med ind i det terapeutiske rum.

Omfang: 9 lektioner

Metoder til bearbejdelse af chok og traumer primært ud fra Peter Levine (SE-metode).

Formål

• tilegnelse af forståelse af de primære forsvarsreflekser på det reptile niveau og de biologiske reaktioner på trusler. o             tilegnelse af kendskab til de almindelige symptomer på akut traumatisering såvel som langtidsbelastninger. o          tilegnelse af forståelse for ressourcebegrebet og dets betydning i arbejdet med traumer.
• den kommende terapeut får mulighed for at reflektere over sin egen status i relation til såvel ressourcer som stress og traumatisering og dens betydning samarbejde og relationer. Således at der dannes basis for forståelse for egne og andres forskellige funktionsbetingelser.
• at den studerende tilegner sig viden og erfaring med basale metoder til håndtering og udladning af indespærret energi og pendulering mellem ressourcefulde og ubehagelige kropslige tilstande.

Indhold: Der introduceres til, hvordan etologien med sit studie af dyreadfærd giver forståelse for de primære reaktioner på trussel: Kamp, flygt og frysning. Ligeledes hvordan disse tilstande manifesterer sig i nervesystemet. Traumatologisk viden om hvordan traume udspringer af såvel akutte ulykker som langtidspåvirkninger som f.eks. at vokse op i dysfunktionel familiestruktur, mobning i såvel barndom som voksenliv eller f.eks. stressbelastninger i voksenlivet. Der arbejdes med metoder til afdækning af ressourcer gennem bl.a. fordybelse i kroppen. Der arbejdes med metoder til udladning og beroligelse. Der undervises i, hvilke hjernestrukturer der involveres i processerne. Omfang: 20 lektioner

Kropsterapi / kropsterapeutiske øvelser kropsbevidsthed/den kropsterapeutiske værktøjskasse.

Kropsterapi og kropsterapeutiske øvelser samt kropsbevidsthed bruger vi løbende rigtig meget tid på, på uddannelsen – vi beskriver her overordnet nogle af de formål og noget af det indhold vi arbejder med. Inspiration fra Ulla Rung-Weekes Biologiske Traumeterapi 

Formål

• at den studerende tilegner sig viden om nogle af kropsterapiens teknikker herunder teknikker til grounding og centrering; til at arbejde med overspænding og underspænding (kollapsede tilstande).
• at den studerende bliver gjort bekendt med kroppens ressourcer og egne kropslige reaktioner og arbejder med nogle af kropsterapiens øvelser og teknikker.
• at tilegne sig viden om metodens anvendelsesområder, indikation og kontraindikation. o          at den studerende bygger videre på sporet med karakterstrukturerne som diagnostisk værktøj og den implicitte selvagens vedrørende egen kropsholdning mm. 
• at arbejde med kroppen / kropssansning / kropsøvelser, således at det bliver klarere, at stort set alle psykiske processer kan ses som grundlæggende kropsligt baserede.
• at tilegne sig viden om, at udvikling (følelsesmæssig og interpersonel) og integration som grundlag har koblingen mellem kropssansning, følelse og sprog.
• at lære at arbejde med eksplicit feedback fra kroppen til hjernen som et middel til at afklare gamle spor / gamle vaner / tilknytningshistorie (som ovenfor) / som et middel til integration; en verbalisering / bevidstgørelse af somatiske oplevelser afstedkommer ofte integration.
• dosering’, tracking af nervesystemet samt ressourcearbejde inddrages i måde at arbejde kropsterapeutisk på.

Indhold: Vi arbejder med diverse kropsbaserede øvelser, således at sproglig erfaring kobles med den usproglige indre vitalitetsfornemmelse og følelsesstrøm.

Vi arbejder med intention/ forestilling om, at kunne komme ud til nogen / noget rart (udvidelse af kroppen kontra sammentrækning (at gøre sig lille), på en så langsom måde, så at kroppen når at ’tale’ med, således at der rent faktisk sker en udvidelse / nye erfaringer. Vi arbejder desuden med de reaktioner et sådant arbejde afstedkommer. Vi arbejder med øvelser hvor det, konkret ’at komme ud til nogen’ inde fra kroppen er i fokus. Igen med samme sigte.

Omfang 22,5 lektioner

Evaluering af uddannelsen

De studerende skal hvert semester anonymt aflevere en skriftlig evaluering af uddannelsen, dens lærere og beskrive hvorledes de synes det er at være i gruppen.

Omfang: 4, 5 lektioner

Qi Gong som metode til stresshåndtering

Medicinsk Qi Gong efter biyun metoden er en holistisk metode med megen evidensforskning. der er store sammenfald med Peter Levine’s metoder i form af f.eks. langsomhed, repetition og selvmassage.

Formål

• at introducere til holistisk behandlingsstrategi. o          at arbejde med kropsbevidsthed.
• at træne fordybelse. o                 at tilegne sig et kraftfuldt værktøj til stresshåndtering, som kan bruges i hverdagen. _o       at tilegne sig erfaring med den beroligende og helbredende kraft, der ligger i at komme ned i tempo.

Indhold: Der instrueres i en øvelsesserie på ½ time som indeholder afspænding, et afbalancerende program af kropsøvelser og en systematisk selvmassage til beroligelse af krop og nervesystem.

Omfang: 18,5 lektioner

Biografiarbejde 7-14 år.

Efter en introduktion til 2. vækstbølges socialiseringsprocesser og regulering ind i jævnaldrende-hierarkiet i henholdsvis dyadiske – og grupperelationer, skal den studerende på andet semester arbejde med sin 7-14 års biografi.

Formål

• at den studerende tilegner sig sin egen historie. o                     at blive spejlet på sin historie og derigennem opleve heling og accept. o             at styrke grupperelationen gennem deling.

Indhold: Den tidlige personlige historie belyses gennem beskrivelse af 7-14 år, og læses op til undervisningen. Der arbejdes med selvrefleksion og spejling i gruppeprocessen. Biografien skal perspektiveres i forhold til den læste litteratur.

Omfang: 18 lektioner

3.  SEMESTER – 2.ÅR

SELVAGENS ER OVERSKRIFT FOR DETTE SEMESTER. FORDYBELSE IND I KREATIVE METODISKE FAGOMRÅDER OG TRAUMEARBEJDE MED MINDFULNESS OG STRESSHÅNDTERING. TRANSPERSONEL PSYKOLOGI. FØDSLENS PSYKOLOGI. MIT LIVS EVENTYR MED SÅVEL ANALYTISK PSYKOLOGISK SOM NARRATIV VINKEL, BIOGRAFI 14-21 ÅR

Her fortsætter vi med at arbejde med forskellige metodiske fagområder ,se 2. semester. De studerende fremlægger deres emne og opgave (15 siders gruppeopgave). Der er i dette semester fokus på traumearbejdet med forskellige fordybelsesmetoder.

Fordybelsestemaet har ikke mindst selvagens for øje. Vi har et forløb med mindfulness og introduceres til traumearbejde med såvel mindfulness som eventyr og kreativitet som tilgang. Der vil i forhold til eventyrtemaet være fokus på narrativ tilgang i forhold til at danne nye narrativer om egen historie og på analytisk psykologi. Desuden fortsætter vi med tilknytning og neuroaffektiv udviklingspsykologi (her med Schore).

Metode opgave opgave-gennemgang i grupper (15 normalsider)

OPGAVE- Metode

Efter gennemgang af metoder og teknikker, skal de studerende lave en skriftlig gruppeopgave og fordybe sig i én de terapeutiske metoder: Transaktionsanalyse, EFT-terapi, kunstterapi, drømmearbejde eller chok-traumeterapi.

Mulighed for vejledning i forbindelse med indsendelse af disposition og litteraturliste, som helt overvejende er fra læst pensum.

Opgaven skal skrives i grupper på 2-4 studerende. Længde: min. 15 normalsider – max. 30. (afhæng af gruppestørrelsen). Opgaven skal skrives med 3.000 enheder pr. side (mellemrum tælles med). Opgaven bedømmes med hhv. bestået / ikke-bestået.

Formålet med opgaven er udover at styrke det faglige niveau og evne til at tilegnelse og formidle stoffet:

1. evne til at samarbejde (også på baggrund af gruppeopgave) og til at reflektere over sig selv og egen adfærd / mønstre m.m.
2. deltagelse i undervisningen.
3. basale terapeutiske færdigheder baseret på den studerendes evne til empati og til at stille spørgsmål, på baggrund af arbejdet i procesterapirunderne og gennemgange af biografier, øvelser m.m.
4. selvagens i form af refleksion over eget udbytte af metoden. Omfang: 20 lektioner

Fordybelse af kunstterapi og drømme

Omgang 16 lektioner

Mindfulness

Formål

• at den studerende praktiserer og indlærer teknikker til øgede erkendelsesmæssige muligheder bl.a. visualisering, koncentration, meditationstræning og mindfulness.
• at den studerende arbejder med denne tekniks anvendelsesområder indenfor især arbejdet med stress og transformation – dens potentialer i forhold til centrering og ro samt bliver bekendt med kontraindikation i forbindelse med disse mindfulness teknikker. o                at den studerende bliver gjort bekendt med teori omkring mindfulness, dens anvendelsesområder, indikation og kontraindikation.

Indhold: Gennemgang af teori omkring mindfulness. Introduktion til grundelementer og principperne i mindfulness. Der arbejdes introspektivt og aktivt i dialog med metoder til at opbygge mere ro og nærvær i kontakten med sig selv og i arbejdet med klienter. Metoder: kropsafspænding, opmærksomhedstræning, meditation, mindfulness, tegning, visualisering og dialog.

Omfang: 16 lektioner under (der arbejdes løbende med mindfulness i gruppeproces).

Fødslens psykologi Formål:

• at få kendskab til den psykologiske graviditets faser. _o       at få en uddybet forståelse af kroppens mere fremherskende plads i bevidstheden. o                  at få viden om traumatisk graviditet og fødsel. o                 at se sammenhæng til mulige aktiverede traumer. _o    at orientere sig i muligheden for terapeutisk støtte under svangerskab, under og efter fødslen. _o                     at opleve hvordan forløbet kan genkendes i forandrings- og udviklingsprocesser. _o                     at måske få et glimt af sammenhænge mellem liv, død og livscyklussen. 

Indhold: Der undervises i den psykologiske graviditet og traumatisk graviditet og fødsel. Graviditetens faser og spejling ind i psykologiske udviklingsfaser. Således at de studerende også bliver i stand til at identificere grundtilstande, der kan dukke op under et graviditets- og fødselsforløb.

Omfang: 4,5 lektioner

Biografiarbejde

Den studerende arbejder på tredje semester med sin 14-21 års biografi. Inspireret af S. Hart: Neuroaffektiv Psykoterapi med voksne. Reitzel 2011, kigger vi på teenagerens udfordringer i forhold til stor udvikling og integration af nye indre og ydre impulser og erfaringer.

Formål

• at den studerende tilegner sig sin egen historie. o            at blive spejlet på sin historie og derigennem opleve heling og accept. _o   at øge viden om teen-age årenes særlige udfordringer. o       at styrke grupperelationen gennem deling.

Indhold: Den personlige historie belyses gennem beskrivelse af disse 7 år, og refereres sammen med selvagens til undervisningen. Der arbejdes med selvrefleksion og spejling i gruppeprocessen. Biografien skal perspektiveres i forhold til den læste litteratur. Omfang: 16 lektioner

Introduktion til narrativ og analytisk psykologi og arbejdet med eventyr og myter

Formål 

• at skabe en forståelse for såvel den narrative – som den analytiske psykologis metode og anvendelse, både via den angivne litteratur, arbejdet hermed og ved at se den udført i praksis på sig selv og på andre i gruppen (arbejdet med eventyr).
• at den studerende oplever ressourcerne i at redefinere narrativet om os selv og vores historie. o at de studerende oplever hvordan spejling i arketyper kan skabe ny selvindsigt.
• at den studerende bliver bekendt med teoriens anvendelsesområde, indikation og kontraindikation. o       at den studerende tilegner sig en viden om symbolsproget og om den symbolske tilgang i arbejdet med eventyr og myter / om tolkning og analyse.

Indhold: introduktion til såvel den narrative – som den analytiske psykologis teorigrundlag. Den analytiske psykologis muligheder og begrænsninger. Der arbejdes med den analytiske psykologis forskellige teknikker, vi ser på, hvorledes man kan arbejde med integration af skyggen, anima og animus (dette tema arbejdes der også med i kunstterapi) Desuden arbejdes med følelsesmæssig forladthed (krænkelser af selvet), set ud fra jungiansk synsvinkel og med at opdatere denne i forhold til den viden vi har i dag (Schore med flere) omkring skamudvikling og socialisering. Desuden indøves og praktiseres forskellige kunstneriske udtryksformer.

Den studerende vælger et eventyr, som har haft særlig betydning. Dette eventyr skal analyseres og sættes i relation til egen biografi evt. med en perspektivering og med et arbejde omkring ressourcer. Der afsluttes med en opgave, hvor den studerende forfatter sit eget eventyr og give det en kunstnerisk udtryksform (maleri, dans, teater, mimespil, maskespil, collage m.m.) Dette eget eventyr er opgaven som skal nedskrives og afleveres.

Den bagvedliggende tanke er at perspektivere biografiarbejdets fordybelse i egen historie (ikke at det nødvendigvis er afsluttet som sådan) med et mere kreativt og dermed anderledes og forhåbentligt mere udvidet og perspektiveret syn på egen historie. At arbejde med symboler og drømme kræver andre og større områder af hjernen, derfor er sigtet større integration. At arbejde terapeutisk med kunst, musik, dans etc. kan ’fremme en stigende repræsentation på tværs af de to cortexer’ (Neuroaffektiv psykoterapi med voksne, s. 34).

Omfang: 35 lektioner

Evaluering af uddannelsen

De studerende skal hvert semester anonymt aflevere en skriftlig evaluering af uddannelsen, dens lærere og kan her beskrive hvordan de oplever at være i gruppen og på uddannelsen.

Omfang: 4,5 lektioner

4.  SEMESTER

DET TERAPEUTISKE RUM, KROPPEN I DET TERAPEUTISKE RUM, KARAKTERSTRUKTURER SET I KROPPEN. PSYKISK SÅRBARHED, PSYKISKE KRISER  

Teamet er det terapeutiske rum, og det at skulle til at udøve psykoterapi, og der er stort fokus på at arbejde terapeutisk i forhold til det autonome niveau. Vi vender tilbage til neuroaffektiv teori (introduktion til de neuroaffektive kompasser) samt med en introduktion til det terapeutiske rum i forhold til de terapeutiske kerneområder (empati, medfølelse, rummelighed og afgrænsning).

Overbygningstemaet PSYKISKE KRISER startes op med temaerne psykisk sårbarhed/ særlig sensitivitet misbrug og sorg. Introduktion til det terapeutiske rum, empati og etik Formål.

o          at udvikle forståelse af at kontakt udadtil forudsætter kontakt indadtil. o tilegnelse af psykoterapiens grundbegreber som empati, kontakt, medfølelse, rummelighed, afgrænsning. _o        at få træning i at forholde sig analyserende og reflekterende – på baggrund af, i begyndelsen, mindre øvelser. _o             at den studerende bliver bevidst om den terapeutiske relations særlige karakter – herunder kontrakt, terapeutisk alliance. o                 at den studerende tilegner sig viden om nogle af de etiske / moralske fordringer klient / terapeut forholdet afstedkommer. o at den studerende tilegner sig de etiske regler.

Indhold: Gennemgang og fordybelse i psykoterapiens grundbegreber som empati, kontakt, medfølelse, rummelighed, afgrænsning og etiske regler som det overordnede princip i alle mellemmenneskelige forhold, behandlerrollen i særdeleshed. Træning i basale psykoterapeutiske færdigheder.

I færdighedstræningen vil der blive lagt vægt på nogle af de helt basale terapeutiske færdigheder som: At se – at få øje på og være opmærksom på, at se de dynamiske sammenhænge både imellem sig og klienten og i klientens gøren og laden. At føle – hvad sker der i terapeuten, hvilke følelser og fornemmelser kommer terapeuten i kontakt med? Og hvorfor? Herunder basal indføling. At forstå – med hensyn til baggrund og dynamik.

Der arbejdes med den studerendes terapeutiske sans, herunder især evnen til kontakt – kontakt med egne følelser og fornemmelser og med det andet menneske.

Omfang: 4,5 lektioner

De neuroaffektive kompasser og kroppen i det terapeutiske rum Formål:

• at tilegne sig en overordnet forståelse for de neuroaffektive kompasser. o      at arbejde med hvilke interventioner og fokusområder der findes på de forskellige niveauer. o         at få en øget fordybelse i det autonome kompas.
• at tilegne sig måder at arbejde med kroppen på i forhold til det autonome niveau.

Indhold: gennemgang af de tre kompasser, diskussion i plenum omkring interventioner samt enkelte færdighedstrænings øvelser. Siden en fordybelse i det autonome kompas samt flere kropsterapeutiske øvelser og terapi i gruppe. Omfang: 18 lektioner

Misbrug – start på overbygningstemaer med overskrift Psykiske kriser.

Formål

• at de studerende tilegner sig viden om forskellige behandlingsperspektivers sygdomssyn, dels Minnesota-modellens og dels den nyere forståelse af, at vi alle har vore misbrug, og at misbrug udspringer af smerte.
• at de studerende tilegner sig viden om det addiktive mønster, den tvangsprægede adfærd og afhængighedens faser. Det være sig i forbindelse med alkohol, spil, sex, overspisning, shopping eller andet.
• at de studerende tilegner sig viden omkring misbrug og misbrugsfamilier, at vokse op med forældre med misbrug, eller være pårørende til en misbruger.
• at de studerende arbejder med eventuelle egne addiktive mønstre, med-misbrug, offer-bøddel-redder strukturer m.m.

Indhold: at arbejde med og forstå de overordnede addiktive mønstre og arbejde med forskellige teknikker til bearbejdelse mestendels af pårørende til folk med misbrug, dels i større dels i mindre grupper ud fra de studerendes egne oplevelser. Omfang: 13,5 lektioner

Sorg  

Formål

• at den studerende tilegner sig viden om sorg set i et neuroaffektivt perspektiv. Vi opridser sorgarbejde historisk; men tager teoretisk udgangspunkt i Bowlby og de forskellige tilknytningsmønstre og ser hvilke udfordringer, de indebærer ved tab. 
• At den studerende præsenteres for de mulige interventionsformer og terapeutiske teknikker til bearbejdelse af tab. Her er to-spors-modellen og forståelsen ind i kompasserne den foretrukne tilgang i forhold til fase-modeller, som dog stadig giver mening i fx sorg-grupper, hvor forståelsen af et sorgarbejde, hvor man er forskellige steder kan give mening.
• at den studerende tilegner sig viden om forsinket sorg, undgået sorg og kronisk sorg og prognoserne herfor, herunder relevante behandlingsmetoder og teknikker, indikation og kontraindikation.
• at den eksistentialistiske terapi og dens perspektiv præsenteres.

Indhold: at arbejde med teorien herom og arbejde med forskellige teknikker til bearbejdelse dels i den store gruppe dels i mindre grupper inklusiv de studerendes egne oplevelser. At arbejde med tab og sorg som en del af livets proces, at afslutte noget, at forlade noget / nogen, blive forladt, børn der flytter hjemmefra, afslutte et langt arbejdsliv m.m. Omfang: 9 lektioner

Evaluering af uddannelsen

De studerende skal hvert semester anonymt aflevere en skriftlig evaluering af uddannelsen, dens lærere og kan her beskrive hvordan de oplever at være i gruppen og på uddannelsen.

Omfang: 4,5 lektioner

Biografiarbejde 21-28 år

Den studerende arbejder på første semester med sin 21-28 års biografi. Inspiration hentes fra S. Hart: Neuroaffektiv psykoterapi med voksne og især Wennerberg: Vi er vores relationer.

Formål

o          at den studerende tilegner sig sin egen historie. o      at blive spejlet på sin historie og derigennem opleve heling og accept. o          at styrke bevidstheden om tilknytningserfaringeres betydning i relationsdannelse. o                 at styrke grupperelationen gennem deling.

Indhold: Den personlige historie belyses gennem beskrivelse af disse 7 år, og i selvagensen reflekteres der over sammenhæng mellem tidlige tilknytningserfaringer og de mønstre, der har udfoldet sig i fx venskaber og pardannelser i perioden. Der kan arbejdes i grupper med denne biografi (færdighedstræning).

Omfang: 18 lektioner

Sommerkursus med Traumatologi ift. relationsdannelse, nervesystem og kropslighed

I slutningen af 2 år afholdes et sommerkursus med temaer indenfor kropsarbejde og udvikling tilpasset det enkelte hold.

Formål: 

o                        at styrke sammenhængskraften i gruppen. o     at fordybe det personlige terapeutiske arbejde med kroppen. o                           at få indsigt i traumatologi. o                           at få indsigt i hvordan traumer løber i kroppen.

Sommerkursus med beskrivelse af psykolog Ulla Rung Weeke.

Kontakt og opmærksomhed ind i ordløse kropslige lag og tilstande set i et neurobiologisk traumeperspektiv.

Ved tidlige udviklingstraumer bliver vi udsatte, sårbare, bange, rædselsslagne, giver op og kollapser. Disse tilstande og tryk sætter sig primært som ofte ordløse oplevelser og tilstande i vores krop, væv, nerve- og hormonsystem og er med til at præge også vores hjernes stofskifte, blodgennemstrømning og udvikling.

Gennemgang af selve organiseringen af de inderste overlevelses og trivselsområder i os, stress-respons-systemet, den kropslige nerve, hormon – tilknytningssystem og dannelse og funderingen af vores personlighed, herunder også prægninger i undfangelsestidspunktet, embryofasen og fosterlivet.

Hvordan sanses og genkendes arousaltilstande (hypoarousal) både de højtråbende og de tavse, kollapsede opgivende tilstande (hypoarousal) i kontakt og relation også senere med andre mennesker? Hvad er den nødvendige biologiske skamregulering og hvordan påvirker skamfølelser vores trivsel, kontaktevne og selvværd?

De to dage veksler mellem teori, kropsøvelser, udmeldinger og erfaringer fra gruppedeltagerne.

Omfang: 20 lektioner

Evaluering af de studerende

Evaluering ved 4. semesters afslutning i forhold til

1. den studerendes faglige niveau (også på baggrund af opgave), evne til at tilegne sig stoffet og deltagelse i undervisningen.
2. evnen til at samarbejde omkring øvelser, oplæg, gruppeopgaver, færdighedstræning.
3. evnen til selvrefleksion og evnen til at analysere – evnen til empati og nærvær.
4. basale terapeutiske færdigheder, baseret på ovenstående samt på procesrunder, biografiarbejde, færdighedstræning / relevans i forhold til intervention.

Omfang: 8 lektioner

OVERBYGNING – 2 ÅR

5. SEMESTER 3. ÅR

TEMA: TILKNYTNING (UNDVIGENDE OG AMBIVALENT – DELS KLASSISK AMBIVALENT OG DEPENDENT / JF. SUSAN HART),

SKAM, MENTALISERING, SPISEFORSTYRRELSER. DER ARBEJDES TILLIGE MED SKIZOFREN-MODUS, MED BORDERLINE-

MODUS OG MED DEPRESSIV MODUS UD FRA LARS SØRENSENS BOG SÆRPRÆG, SÆRHED, SYGDOM, SAMT MED DEPRESSION GENERELT, LIGELEDES MED BORDERLINE / NARCISSITISKE PERSONLIGHEDHEDSFORSTYRRELSER. TEMAET AFSLUTTES MED EN SKRIFTLIG OPGAVE INDIVIDUEL ELLER I GRUPPE (20 / 35 NORMALSIDER) PÅ 6. SEMESTER. 

Ved ikke-bestået eksamen gives automatisk en ’advarsel’. Der gives mulighed for en reeksamination. Dette gælder også uddannelsens opgaver, der vurderes med bestået/ikke-bestået.

Vi arbejder desuden med at få en dybere forståelse for, hvilke interventions-metoder, der mest sandsynligt vil fremkalde størst mulige integrationsproces. Der bliver sat mere fokus på også praktisk at kunne igangsætte både ”top-down”-processer gennem samtale, symbolsk bearbejdning og fortolkning, og ”bottom-up”-processer gennem en regulering af limbiske og autonome kredsløb.

Kropsterapi / kropsterapeutiske øvelser / kropsbevidsthed generelt på overbygningen

Kropsterapi og kropsterapeutiske øvelser samt kropsbevidsthed bruger vi løbende tid på, på uddannelsen – vi beskriver her overordnet nogle af de formål og noget af det indhold, vi arbejder med.

Formål

• at den studerende tilegner sig viden om nogle af kropsterapiens teknikker herunder teknikker til grounding og centrering; til at arbejde med overspænding og underspænding (kollapsede tilstande).
• at den studerende bliver gjort bekendt med kroppens ressourcer og egne kropslige reaktioner, og arbejder med nogle af kropsterapiens øvelser og teknikker, både samlet i gruppen men også siden i færdighedstræning under direkte supervision.
• at tilegne sig viden om metodens anvendelsesområder, indikation og kontraindikation.
• at øge erfaringen med at arbejde med kroppen / kropssansning / kropsøvelser. o                   at tilegne sig viden om, at udvikling (følelsesmæssig og interpersonel) og integration som grundlag har koblingen mellem kropssansning, følelse og sprog.
• at lære at arbejde med eksplicit feedback fra kroppen til hjernen som et middel til at afklare gamle spor / gamle vaner / tilknytningshistorie (som ovenfor) / som et middel til integration; en verbalisering / bevidstgørelse af somatiske oplevelser afstedkommer ofte integration.
• ’dosering’, tracking af nervesystemet samt ressourcearbejde inddrages i måden at arbejde kropsterapeutisk på.

Indhold: Vi arbejder med diverse kropsbaserede øvelser, således at sproglig erfaring kobles med den usproglige indre vitalitetsfornemmelse og følelsesstrøm.

Vi arbejder med intention/ forestilling om at kunne komme ud til nogen / noget rart (udvidelse af kroppen kontra sammentrækning (at gøre sig lille), på en så langsom måde, så kroppen når at ’tale’ med, således at der rent faktisk sker en udvidelse / nye erfaringer. Vi arbejder desuden med de reaktioner et sådant arbejde afstedkommer. Vi arbejder med øvelser hvor det, konkret ’at komme ud til nogen’ inde fra kroppen er i fokus. Igen med samme sigte.

Vi fokuserer på sammenhængen mellem at arbejde med kroppen på denne måde og at det kan aktivere tilknytningshistorie, som der så igen kan arbejdes med omkring lige så stille at få nye erfaringer i at kunne knytte sig / falde til ro i kontakt / få støtte. Der arbejdes derfor samtidig med tilknytningshistorie, med skam, angst, uro m.m.

Tilknytning

“Det neurobiologiske landkort med tre samspils- og tilknytningslag (kropslig sanselighed, følelsesmæssig kontakt og relationsevne/evne til at kunne tænke os om følelsesmæssigt) er en måde at samle et overblik på, hvorfor tilknytning specielt som fundament i de første år også er altafgørende for, hvordan vi lærer indefra at håndtere svære belastende tilstande og at komme os efterfølgende.” Ulla Rung Weeke.

Dette tema er en fortsættelse af arbejdet på grunduddannelsen. Vi arbejder i første omgang med temaet i forhold til ny holdleder. Hvad sker der med hver enkelt, når man skal forholde sig til en ’fremmed’ (ny holdleder)? Dernæst bliver overskriften hvordan man terapeutisk forholder til de to overordnede utrygge kategorier. Temaet er bygget op i tre dele (og foregår over 1 lørdag og 2 aftener).

Formål / del 1.

• indefra at mærke de måder man håndterer angst / utryghed på – dvs. at man mærker sig kropsligt sansemæssigt, i forhold til hvad et evt. ydre pres gør ved en, man sætter ord på, og man er i en relation, hvor små reguleringer af uro/angst/skam ændrer sig. Formålet er således dels at mærke sig, at blive reguleret og se hvordan man kan arbejde i disse dybe lag.
• at blive bekendt med de utrygge tilknytningsmønstre ud fra en mere krop- og nervesystemsmæssig synsvinkel. o            træning i en længere kropsterapeutisk øvelse, formålet er dels egen proces og tilstedevær samt træning i intervention.

Indhold / del 1: der vil være en oplæg, og en længere gruppeproces runde, der er inspireret af Agazarins systemiske gruppeprocesser (SCT) men udarbejdet mere i forhold til tilknytning og nervesystem (tidlige former for flugt, tidlige former for kamp og tidlige former for frys) (Ulla Rung Weeke). Dernæst lærerbaseret oplæg omkring tidlig tilknytning (med inspiration i generelle tilknytningsteorier, nervesystem og tilknytning (Gerhardt, Allan Schore) foruden koblingen mellem utryg tilknytning og kroppens forsvar (værn / muskler der over- eller under-spænder, drejes, opgives, er låste m.m.) – derefter arbejder vi med en længere terapeutisk kropsbaseret øvelse 2 og 2.

Samme dag gennemgås uddannelsens struktur de kommende to år.

Omfang: 9 lektioner Formål / del 2.

• at tilvejebringe et kendskab til tilknytning og nervesystemets reaktioner på angst/utryghed. Dvs. at øge kendskabet til især utryg tilknytning.
• at blive gjort bekendt med de forskellige måder at arbejde terapeutisk med utrygge mønstre (hhv. utryg undvigende, og utryg ambivalent (herunder den dependente / jvf. Susan Hart).

Indhold / del 2: En introduktion til de terapeutiske interventioner – lærerbaseret oplæg. Gruppemedlemmerne træner interventioner, og skal lægge mærke til hvad der er svært, hvad sker der i dem. Der er supervision af de gruppemedlemmer, der har været ’terapeuter’ – der trænes over to gange.

Formål / del 3

o          at tilvejebringe et kendskab til det limbiske kompas (ved Susan Hart og Maranne Bentzen) og tilknytning. o                 at blive gjort bekendt med de forskellige måder at arbejde terapeutisk med utrygge mønstre (hhv. utryg undvigende, og utryg ambivalent (herunder den dependente / jvf. Susan Hart).

Indhold: 2. Del af terapeut / klient øvelse fra sidst herunder supervision af terapeuterne, dernæst en gennemgang af det limbiske kompas med fokus på stress boblerne og på akserne (ego/alter og positiv og negativ valens). Omfang: 9 lektioner 

Omfang i alt: 18 lektioner

Kunstterapi og chok-traume arbejde / til temaet tilknytning

Formål

• At få kendskab til hvordan man kan arbejde med chok-traumer på en symbolsk måde med børn og voksne.

• At lære om forsvarsmekanismer og reaktionsmønstre som følge af choktraumer, og hvordan disse sætter sig i kroppen og dermed også viser sig i billedsprog.  

• At lære at bruge kunstterapi til at bearbejde traumer, afbalancere nervesystemet, og skabe basis for forandring.
 • At bruge egne ressourcer og kreativitet som strategi når man skal restituere sig efter chok-traumer.


Indhold: Chok-traume er et eksempel på et tema, der arbejdes kunstterapeutisk med på uddannelsen. Kroppen gemmer på mange oplevelser, og ofte er den stivnet omkring bestemte oplevelser, som kan forløses med nonverbale metoder. Vi arbejder med emnet på en nænsom måde, hvor vi pendulerer mellem problemfelter og ressourcer. Igen arbejder vi oplevelsesorienteret med temaet, så den enkelte mærker personligt, hvordan det virker. 

Omfang: 4,5 lektioner Mentalisering 1

”Mentalisering opstår og udvikles gennem samspillet med omsorgsgiveren via spejlingsprocessen.” Skårderud.

Formål

• at tilegne sig kendskab til de vigtigste begreber: mentalisering, pretend-mode (forestillings modus), ækvivalens modus samt teleologisk modus, samt hypermentalisering og pseudomentalisering.
• at få et overordnet kendskab til de måder, hvorpå der arbejdes med mentaliseringsbaseret terapi – trække linjer til de to utrygge tilknytningsmønstre og arbejdet med dem.

Indhold: del 1. Introduktion til mentalisering, vigtigste begreber og hvornår bliver vi ikke-mentaliserende eller lavere mentaliserende, hvordan hænger krop og mentalisering sammen, at skrue op og ned for følelser i terapi / interventioner. Dernæst en kropsbaseret øvelse / intervention to og to, grænseøvelse med snor – små reguleringer af evt. ikke-mentaliserende former for forsvar især på autonomt plan / autonomt kompas.

Del 2, her arbejder vi i grupper med de spørgsmål, der er blevet sendt ud til litteraturen. Opsamling i gruppe. Der arbejdes terapeutisk i grupper med dramatrekanten og disse ikke-mentaliserende forsvar (forsvar på limbisk plan / limbisk kompas). 

Omfang: 9 lektioner

Temaet følges op under temaet: opstart terapi, mentaliseringsfokus, se nedenfor

Skam og regulering af den dybe skam (narcissistisk deflation)

Formål / del 1

o          at tilegne sig viden om skam og skammens udbredelse i det terapeutiske rum, herunder arbejde med rød og hvis skam. _o    selvagens, der arbejdes med eget forhold til skam (skamkort). o             terapeutisk øvelse / træning af intervention.

Indhold: Introduktion til temaet skam, lærerbaseret oplæg i forhold til rød og hvis skam, Cullberg Westons skamkort udleveres og der arbejdes to og to, dernæst en terapeut / klient øvelse (øvelse i at arbejde med skam). Der samles op på Cullberg Weston enten i form af power points eller kompendium at læse.

Omfang: 9 lektioner 

Formål / del 2

• at arbejde med skamkompasset, hvilke reaktioner / forsvar er der typisk i forbindelse med skam, desuden at arbejde med hvad den studerende kender til hos sig selv.
• at arbejde kropsterapeutisk / selvagens og som intervention.

Indhold: vi begynder en procesrunde på temaet, dernæst arbejders der med skamkompasset (Gerschen Kaufmann) – både i forhold til at forstå de almindelige forsvar i forbindelse med skam og arbejde med hvad de studerende kender fra sig selv. Dernæst arbejder vi med en længere kropsterapeutisk øvelse, vi arbejder med at ’få sig selv tilbage’. Afslutningsvist bliver der en gruppeproces i SCT ’light version’, hvos de studerende arbejder med deres egen historie i forhold til skam.

Omfang: 6,75 lektioner Formål del 3:

• tilegne sig viden om især skamudviklingen dels som socialisering (beg. 12-14 mdr.), dels som dyb skam.
• at tilegne sig viden om forskellen mellem skyld og skam, samt blive bekendt med den biologiske skam (den sunde skam – skam er regulerende i sociale kontekster) kontra den dybe skam (”jeg er forkert”, ”uelskværdig” m.m.), samt skyld som internalisering af normer og krav (gør noget forkert).
• det terapeutiske arbejde med skam _o     at den studerende arbejder med sin egen historie omkring skyld og skam – både sammen og i grupper.

Indhold: lærerbaseret oplæg omkring den biologiske skam, skamudviklingen som socialisering, oplægget indeholder terapeutiske interventioner i forhold til den dybe skam. Diskussion. Der arbejdes med små regulerende kropslige øvelser og der arbejdes med en længere kropsterapeutisk øvelse 2 og 2. Opsamling

Omfang: 4,5 lektioner  Formål del 4: 

• tilegne sig viden om Lars Sørensens måde at begrebsliggøre skam og terapeutisk arbejde med skam på. o                     at tilegne sig viden om forskellen mellem skyld og skam.

Indhold: kortere lærerbaseret oplæg omkring Lars Sørensens bog om skam, der udleveres et kort opsummerende referat til gennemlæsning hjemme. De studerende arbejder med en case.

Der arbejdes med teorien og litteraturen herom (især Cullberg-Weston og Lars Sørensen), bl.a. med oplæg fra lærer og med spørgsmål de studerende (gruppearbejde). Herunder omkring hvad den dybe skam gør ved nervesystemet og ved evnen til kontakt. Der arbejdes med at kunne kende forskel på skyld og skam. Træning i at opdage egne reaktioner og eget forhold til skam, samt en vis forståelse for at arbejde med især skam / nervesystem ud fra skamkompasset (som det fremstår i Cullberg-Weston) samt de forskellige skamformer (skam over kroppen, over seksualitet m.m.). Der arbejdes med to forskellige måder at arbejde med skam på for overskuelighedens skyld, dels Cullberg Westons øvelse (’at hente barnet’) – dels lærerbaseret oplæg ud fra Lars Sørensens betragtninger.  Omfang: 4,5 lektioner

Omfang i alt: 24,75 lektioner Kropsterapeutisk værktøjskasse 2 Formål:

• at den studerende tilegner sig viden om nogle af kropsterapiens teknikker herunder teknikker til grounding og centrering; til at arbejde med overspænding og underspænding (kollapsede tilstande).
• at den studerende bliver gjort bekendt med kroppens ressourcer og egne kropslige reaktioner, og arbejder med nogle af kropsterapiens øvelser og teknikker, både samlet i gruppen men også siden i færdighedstræning under direkte supervision.
• at tilegne sig viden om metodens anvendelsesområder, indikation og kontraindikation.
• at arbejde med kroppen / krops-sansning / kropsøvelser. o at tilegne sig viden om, at udvikling (følelsesmæssig og interpersonel) og integration som grundlag har koblingen mellem kropssansning, følelse og sprog.
• at lære at arbejde med eksplicit feedback fra kroppen til hjernen som et middel til at afklare gamle spor / gamle vaner / tilknytningshistorie (som ovenfor) / som et middel til integration; en verbalisering / bevidstgørelse af somatiske oplevelser afstedkommer ofte integration.
• ’dosering’, tracking af nervesystemet samt ressourcearbejde inddrages i måde at arbejde kropsterapeutisk på.

Indhold: Vi arbejder med diverse kropsbaserede øvelser, således at sproglig erfaring kobles med den usproglige indre vitalitetsfornemmelse og følelsesstrøm. Der arbejdes og undervises i krop, nervesystem og tidlig tilknytning. Fokus er på kropsterapeutiske interventioner. Der er oplæg fra lærer og oplevelsesorienterede øvelser.  Omfang: 4,5 lektioner

Introduktion til opstart klienter (1)/ mentaliseringsfokus. Mentalisering 2 Formål: 

• at samle op på undervisningen i mentalisering, at tilegne sig en overordnet forståelse for begreberne hyper-mentalisering og pseudo-mentalisering (som ikke optræder i Wallroth).
• at udvide selvagens / forståelsen for interventioner nu på præfrontalt niveau (kompas).o         at tilegne sig overordnet viden om mentaliseringsbaseret terapi sådan som Allen præsenterer det. Der er fokus også på terapeutens evne til mentalisering, og terapeutens måder at inddrage egne sansninger, tanker og motivationer, eksempler på relationelt arbejde, strukturering af terapien (hovedproblemer, hovedfokus, interventioner ved selvfokus og ved anden-fokus // ego / alter).
• at tilegne sig viden omkring hvad en terapeutisk kontrakt er.

Indhold: lærerbaseret oplæg, kunstterapeutisk øvelse terapeut/klient/observatør. Supervision / opsamling, samt introduktion til opstart med klienter i form af kort oplæg og diskussion. Desuden lærerbaseret oplæg omkring kontrakt, terapeut/ klient arbejde 2 og 2, opsamling.

Skizofrenmodus – ud fra Sørensen: Særpræg, særhed, sygdom

Formål

• at tilegne sig viden om eksistens-fasens problemstillinger og interventioner hertil ud fra Lars Sørensen.
  • at tilegne sig viden om indikation og kontraindikation i forhold til sværhedsgrad og parathed.
  • at den studerende arbejder med sin egen historie omkring de tidlige år.

Indhold: der arbejdes med en fælles kropsterapeutisk øvelse i forhold til eksistensmodus, dernæst arbejdes med spørgsmål til litteraturen (gruppearbejde), efterfulgt af en opsamling i pensum. Der arbejdes med en endnu en kropsterapeutisk øvelse to og to / opsamling og supervision. Del 2, der arbejdes med en grounding øvelse, dernæst arbejdes der i grupper omkring interventioner til skizofren modus. Og vi arbejder til slut med en case. Der er indlagt små kropsterapeutiske øvelser med fokus på at få fyldt sig ud kropsligt set og mærke kroppens grænser. De studerende skal undervejs arbejde med at se, hvorvidt de kender til eksistenstemaer i eget liv. 

Temaet er en direkte forlængelse af arbejdet på grunduddannelsen med karakterstrukturerne hhv. A. Lowens og Tove Hvid. 

Omfang: 15,75 lektioner

Borderline – og narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Opstart borderline modus

Formål

• at tilegne sig viden personlighedsforstyrrelser på et helt overordnet plan især den narcissistiske og borderline personlighedsforstyrrelserne, samt en tilegnelse af de begreber der knytter sig til her i den psykologiske faglitteratur: det sande og det falske selv samt svingningen mellem det depressive og det grandiose, om forladthedsfølelser, angsttilstande, depressiv undgåelsesadfærd, dissociering m.m.
• at den studerende bliver bekendt med egne eventuelle krænkelser af selvet. o                      viden om mulige undersøgelsesmetoder ud fra den fænomenologiske undersøgelse og afdækning, dertil skal de studerende tilegne sig kriterierne i diagnosesystemet ICD-10 (sekundært i DSM-IV) – således at de får kendskab til hvilke kriterier der er opstillet her. o         at den studerende bliver bekendt med sammenhængen mellem borderline og kompleks PTSD.

Indhold: der arbejdes med de forskellige typer af forsvar (depression / grandiositet, splitting, projektiv identifikation, dissociering, ud ad-ageren m.m.) og de relationelle problemer, evnen til affektregulering, der arbejdes med de studerendes egne ’remme af huden’. Der bliver arbejdet med Masterson, Det truede selv, kap. 1-7, ud fra spørgsmål / gruppearbejde, især for at få en god introduktion til borderline modus ud fra de mange eksempler der findes hos Masterson, foruden at der introduceres til mere narcissistiske personlighedsforstyrrelser.

Omfang: 4,5 lektioner

Temaet skal ses i forlængelse af introduktionen til narcissistiske forstyrrelser på grunduddannelsen, hvor de studerende har læst og arbejdet med Alice Miller og Katherine Asper.

Kropsterapeutisk værktøjskasse 3 Formål:

• at den studerende tilegner sig viden om nogle af kropsterapiens teknikker herunder teknikker til grounding og centrering; til at arbejde med overspænding og underspænding (kollapsede tilstande).
• at den studerende bliver gjort bekendt med kroppens ressourcer og egne kropslige reaktioner, og arbejder med nogle af kropsterapiens øvelser og teknikker, både samlet i gruppen men også siden i færdighedstræning under direkte supervision.
• at tilegne sig viden om metodens anvendelsesområder, indikation og kontraindikation.
• at arbejde med kroppen / kropssansning / kropsøvelser. o at tilegne sig viden om, at udvikling (følelsesmæssig og interpersonel) og integration som grundlag har koblingen mellem kropssansning, følelse og sprog.
• at lære at arbejde med eksplicit feedback fra kroppen til hjernen som et middel til at afklare gamle spor / gamle vaner / tilknytningshistorie (som ovenfor) / som et middel til integration; en verbalisering / bevidstgørelse af somatiske oplevelser afstedkommer ofte integration.
• ’dosering’, tracking af nervesystemet samt ressourcearbejde inddrages i måde at arbejde kropsterapeutisk på.

Indhold: Vi arbejder med diverse kropsbaserede øvelser, således at sproglig erfaring kobles med den usproglige indre vitalitetsfornemmelse og følelsesstrøm. Der arbejdes og undervises i krop, nervesystem og tidlig tilknytning. Fokus er på kropsterapeutiske interventioner. Der er oplæg fra lærer og oplevelsesorienterede øvelser. 

Omfang: 4,5 lektioner

Opsamling på opstart med klienter (2). Mentalisering 3

• stifte bekendtskab med interventionshierarkiet (fra mentaliseringsbaseret terapi).

indhold: lærerbaseret oplæg omkring interventionshierarkiet, samtaler med hver enkelt studerende omkring hvordan de har det med opstart af klienter, besvarelse af spørgsmål, vi gennemgår forløbet og måder hvorpå der bliver superviseret (herunder gennemgang af hvad en klientrapport skal indeholde). Omfang 4,5 lektioner.

Borderline modus – Lars Sørensen

Formål

• at tilegne sig viden om behovs-fasens / borderline modus problemstillinger og interventioner hertil ud fra Lars Sørensen.
  • at tilegne sig viden omkring Allens beskrivelser af borderline og traumer, utryg tilknytning.
  • at tilegne sig viden om indikation og kontraindikation i forhold til sværhedsgrad og parathed.
  • at den studerende arbejder med sin egen historie omkring de tidlige år.

Indhold: Der arbejdes med spørgsmål til litteraturen (gruppearbejde), efterfulgt af en opsamling i pensum. De studerende arbejder terapeut/ klient ud fra målebånd/krukke (jf. Lars Sørensen). Supervision på øvelsen. Dernæst arbejdes der i grupper omkring interventioner. 2. Del af øvelsen målebånd / krukke, klient / terapeut. Supervision. De studerende skal undervejs arbejde med at se, hvorvidt de kender til eksistenstemaer i eget liv. Der er indlagt mindre kropsterapeutiske øvelser undervejs, der især fokuserer på at berolige nervesystemet og bringe arousal ned.

Temaet er en direkte forlængelse af arbejdet på grunduddannelsen med karakterstrukturer inspireret Alexander Loven/ Tove Hvid. 

Omfang: 9 lektioner

Opfølgning på karakterstrukturer

Formål

• at tilegne sig en dybere forståelse af modi og karakterstrukturer.

Indhold: som opfølgning på Lars Sørensens modi, bliver der afsat en aften til at få en opfriskning af karakterstrukturer. Der bliver udover over lærerbaseret oplæg af underviser arbejdet oplevelsesorienteret.

Omfang: 4,5 lektioner

Opsamling på opstart med klienter (3)

• gøre de studerende trygge i forhold til opstart af klienter, der er samtaler med gruppen omkring hvordan de forholder sig, besvarelse af diverse spørgsmål.
• gennemgang af klientrapport (skema udleveres).o           små introducerende terapeutiske øvelser / en kunstterapeutisk øvelse.

indhold: samtaler med de studerende omkring hvordan de har det med opstart af klienter, besvarelse af spørgsmål, vi gennemgår forløbet og måder hvorpå der bliver superviseret (herunder gennemgang af hvad en klientrapport skal indeholde). Der bliver arbejdet med en kunstterapeutisk øvelse to og to efterfulgt af supervision.

Omfang 4,5 lektioner.

Depression og depressiv modus (Lars Sørensen)

Formål

• at tilegne sig viden om depression – herunder at arbejde ud fra de bagvedliggende årsager sådan som de fremsættes af Gieger Bütler og Lars Sørensen.
• at tilegne sig viden om den bagvedliggende dynamik og de overordnede interventioner i forhold til depression (Lars Sørensen, Særpræg, særhed, sygdom).
• at se depressionen ind i tilknytningsmønstre – Jon Allen. o at arbejde med den studerendes eventuelle egne oplevelser med overbebyrdelse og kollapstilstande / depressionslignende tilstande.
• at tilegne sig viden om indikation og kontraindikation i forhold til sværhedsgrad og parathed.
• at tilegne sig viden om prognoser i forhold til sværhedsgrad og varighed. o    at tilegne sig viden om undersøgelsesmetoder ud fra den fænomenologiske undersøgelse og afdækning, dertil skal de studerende tilegne sig kriterierne i diagnosesystemet ICD-10 (sekundært i DSM-IV) – således at de får kendskab til hvilke kriterier, der er opstillet her.

Indhold: Del 1. Der indledes med at arbejde med en længere kropsterapeutisk øvelse, lærerbaseret oplæg i forhold til depressiv modus og prædepressivitet / depression. Temaet her med modus er en direkte forlængelse af arbejdet på grunduddannelsen med karakterstrukturerne hhv. Lowens og Tove Hvid. Vi arbejder sammen med en øvelse i forhold til tilknytning / strange situation test, der arbejdes her med de studerendes egne tidlige indre krops- og følelsesmæssige forhold til denne oplevelsesorienterede øvelse. Øvelsen er ledet af lærer og angår selvagens samt måder at arbejde terapeutisk på med små reguleringer af nervesystem og følelsesmæssige tilstande. 

Del 2: der arbejdes i plenum med spørgsmålene til Gieger-Bütlers bog omkring depression og overbebyrdelse, samt mani. Øvelse: strange situation test (se ovenfor). 

Del 3.: Der arbejdes med depression generelt ud fra bl.a. Gerlach: depression og symptomer (kernesymptomer, ledsagesymptomer, depressionsdiagnoser) og vi ser på kompasserne i forhold til depression. Desuden en kort intro til at arbejde terapeutisk med depression. Desuden er der opsamling og evt. demonstrations terapi i plenum. Opsamling.

Del 4.: Der arbejdes med interventioner ud fra Lars Sørensen. Cases.

Der er indlagt mindre kropsterapeutiske øvelser undervejs i gennemgangen af temaet, der især fokuserer på at øge energiniveauet.

Omfang: 24,75 lektioner.

Evaluering af de studerende og evaluering af uddannelsen

Evaluering ved 5. semesters afslutning i forhold til         

1. den studerendes faglige niveau, evne til at tilegne sig stoffet og deltagelse i undervisningen.
2. evnen til at samarbejde omkring øvelser, oplæg, gruppeopgaver, færdighedstræning.
3. evnen til selvrefleksion og evnen til at analysere – evnen til empati og nærvær.
4. basale terapeutiske færdigheder, baseret på ovenstående samt på hvorledes procesrunder, færdighedstræning / relevans i forhold til intervention.
5. opsætning af fokuspunkter – er der noget, der kan gøres bedre og i så fald hvordan (selvevaluering). 

De studerende skal hvert semester anonymt aflevere en skriftlig evaluering af uddannelsen, dens lærere og kan her beskrive, hvordan de oplever at være i gruppen og på uddannelsen. Opsamling i plenum. Omfang: 4,5 lektioner 

6. SEMESTER

TEMAER:  SPISEFORSTYRRELSER, ANGST, STRESS, UDVIKLINGSTRAUMER – HERUNDER OPFØLGNING PÅ SE-BASERET

TERAPI, DISSOCIATION, PRAKTISK TERAPI BÅDE I UNDERVISNINGEN (FÆRDIGHEDSTRÆNING) OG MED EGNE KLIENTER (15-20 TIMER). SUPERVSION AF KLINETFORLØB. DER AFSLUTTES MED EN SKRIFLIG EKSAMEN MED EKSTERN CENSOR – EN FORDYBELSE I DE GENNEMGÅEDE TEMAER (DEPRESSION, BORDERLINE MODUS, SPISEFOSTYRRELSER M.M.). 

Ved ikke-bestået eksamen gives automatisk en ’advarsel’. Der gives mulighed for en reeksamination. Dette gælder også uddannelsens opgaver, der vurderes med bestået/ikke-bestået.

Spiseforstyrrelser

Formål

• at den studerende tilegner sig viden om de forskellige former for spiseforstyrrelser. o              at den studerende tilegner sig viden om hvilke terapeutiske metoder og teknikker, der med fordel kan benyttes i forhold til sådanne differentierede problematikker (relevante behandlingsmetoder og teknikker). Prognosen afhænger selvfølgelig også af sværhedsgraden, og livstruende spiseforstyrrelser ligger udenfor de studerendes kompetenceområde.
• at den studerende arbejder med sit eget forhold til mad.

Indhold: at arbejde med teorierne herom og arbejde med forskellige teknikker til bearbejdelse heraf. Desuden arbejdes med de studerendes egne oplevelser – dels i større dels i mindre grupper, der arbejdes desuden med familieopstillinger. De studerende får desuden lejlighed til at møde en kostvejleder, der arbejder med spiseforstyrrede. Der vil her blive lagt vægt på støtte i forhold til kortvejledning samt på betydningen tværfagligt samarbejde.

Omfang: 13,5 lektioner

Opstart klienter (4) / nærværstræning Formål: 

• at den studerende arbejder med eget nærvær som terapeut.

Indhold: diverse oplevelsesorienterede øvelser. Supervision. Under udarbejdelse.

Omfang: 6,75 lektioner 

Supervision 4,5 lektioner gruppesupervision pr måned, foruden godkendelse af klientrapporter

Omfang: 22,5 lektioner i 6. semester

Interventioner og kompasserne

Indhold: at arbejde med nogle grundlæggende interventioner til de tre kompasser (ca. 4-5 interventioner / metoder), gruppearbejde og lærerbaserede oplæg til hver intervention. Under udarbejdelse.

Omfang: 9 lektioner

Opsamling på spiseforstyrrelser / mentaliseringsbaseret terapi (Skårderud)

Indhold: Vi arbejder med en artikel af Fin Skårderud og kigger på de måder der kan arbejdes med spiseforstyrrede på, samt for en bedre forståelse for tematikken. / under udarbejdelse

Omfang: 4,5 lektioner

Vejledning af opgaver, de studerende sender 7-10 sider til vejledning plus en indholdsfortegnelse og en litteratur liste, det er muligt at sende en synopse i stedet.

Omfang: 9 lektioner 

Udviklingstraumer 1., her med fokus på borderline, PTSD ud fra Lars Sørensen Smertegrænsen Formål: 

• at den studerende tilegner sig viden om borderline, udløsende faktorer og reaktioner på tidlige traumer. o    at den studerende tilegner sig viden om de biokemiske processer, hvad der konkret sker i kroppen og hjernen. o           at den studerende tilegner sig viden om behandlingsmåder. o              at den studerende får et indblik i kompleksiteten i forbindelse med udviklingstraumer herunder borderline. o       at se borderline ind i kompasserne.

Indhold: vi arbejder med spørgsmålene, der er blevet sendt i grupper, opsamling, øvelse to og to, opsamling i forhold til kompasserne. Under udarbejdelse

Omfang: 4,5 lektioner

Stress

Formål

• at den studerende tilegner sig viden om stress, stressudløsende faktorer og reaktioner på stress.
• at den studerende tilegner sig viden om de biokemiske processer, hvad der konkret sker i kroppen og hjernen. o               at den studerende tilegner sig viden om faser af stress, de kropslige og psykologiske eftervirkninger af langtidsstress, om senskader, udbrændthed og traumatisering som følge af stress.
• at den studerende får kendskab til og erfaring med teknikker til stresshåndtering og stressreduktion, indsigt i relevante behandlingsmetoder og teknikker, både kropslige og psykoterapeutiske.
• at den studerende tilegner sig viden om stress i en social og kulturel kontekst. o                   at den studerende får et indblik i kompleksiteten i et stressbillede og i udredningen af årsagerne til stress og sammenbrud samt præmisserne og muligheder for helbredelse.

Stress er kroppen og psykens reaktion, når individet ikke har de nødvendige fysiske og psykiske ressourcer til at håndtere pres fra det indre og det ydre, hvorfor stress også gennemgås i forbindelse med depression (overbelastningsreaktion) og angst (når noget ikke mestres) samt i mindre grad sorg, fysisk og psykisk misbrug, personlighedsforstyrrelser m.m. Stress ses som naturlig del en af kroppen og psykens selvregulerende system.

Indhold: Stressbegrebet gennemgås i historisk, biologisk og psykologisk perspektiv med udgangspunkt i læst litteratur. Der introduceres metoder til at klarlægge tilstande af stress. Vi undersøger, hvad der kan ligge til grund for udløse stresstilstande, og hvad der kan helbrede stress. Vi kigger på stress som en naturlig del af kriser og forandringer. Der arbejdes med teknikker som afspænding, hjertekohærens, kropskontakt, ressourcer, mindfulness og tilstedeværelse introspektivt og aktivt i kontakt som træning i at reducere stress i både terapeuten og klienten.

Omfang: 15,75 lektioner

Mindfulness / stress

Formål

• at den studerende praktiserer og indlærer teknikker til øget adskillelse mellem tanker/følelser og sig selv (meditationstræning / mindfulness træning).
• at den studerende arbejder med denne tekniks anvendelsesområder indenfor især arbejdet med stress – dens potentialer i forhold til centrering og ro samt bliver bekendt med kontraindikation i forbindelse med disse mindfulness teknikker.

Indhold: Meditationstræning / mindfulness. Emnet optræder også i gennemgang af temaet stress (se denne ovenfor).

Omfang: 4,5 lektioner

Skriftlig eksamen

Vurderes af ekstern censor – der gives karakter efter 12-skalaen. 

Formål

• at sikre, at den studerende tilegner sig en dybere forståelse for en af de gennemgåede temaer: angst, depression, spiseforstyrrelser, stress m.m.  
  • giver forslag til relevante interventioner 
  • at den studerende kan benytte tilknytningsmæssig og neuroaffektiv forståelsesramme (i dette tilfælde vise en overordnet forståelse for de neuroaffektive kompasser). 

Opgave:  Man kan vælger at skrive i en gruppe på 2 eller man kan vælge at skrive individuelt. Gruppeopgave på 2 personer, der skrives 45 normalsider (a 2500 enheder per side). Det skal fremgå, hvem der har haft ansvar for hvad i opgaven. Individuel opgave; der afleveres 25 normalsider (a 2500 enheder per side).

Indhold: Fordybelse i et af de gennemgåede temaer (angst, sorg, misbrug, overgreb m.m. se uddannelsesplan) med en beskrivelse af ’krisen’ som sådan, og med en gennemgang af mere neuroaffektiv tilgang / teori (dvs. at forståelsestilgangen skal kunne belyses ud fra de autonome og limbiske og præfrontale niveauer) – samt med et forslag til psykoterapeutiske metoder til bearbejdelse af denne. Indholdsfortegnelse, bilag og litteraturliste tæller ikke med som sider, ej heller billeder. Litteraturliste skal godkendes af holdleder. 

Tillæg til opgaven, som skal bestås, men som ikke sendes til censor. Den del der angår jeres personlige historie, skal afleveres for sig men skal bestås (ligesom alle andre opgaver på uddannelsen), den del bliver bedømt internt, hvorimod selve opgaven bliver vurderet af ekstern censor og der gives karakter efter 12-skalaen. 

Vejledning af opgaver

Omfang: 4,5 lektioner

TEMA: UDVIKLINGSTRAUMER FORTSÆTTELSE, SEKSUELLE OVERGREB, PARFORHOLD SOM AFSLUTTES MED OPGAVE, SE

NEDENFOR, DEUSDEN ARBEJDES MED VIDEOKLIP AF DE STUDERENDES TERAPEUTISKE SESSIONER MED DERES KLIENTER

(SUPERVISION) 

Angst

Formål

• at den studerende tilegner sig viden om de forskellige typer af angst og fobiske tilstand.
• at den studerende tilegner sig viden om angst, om diagnoserne om forekomsten af komorbiditet og om, hvor bredt begrebet spænder (angst optræder i stort set alle former for psykisk ubalance).
• at forstå angst / ængstelighed ind i tilknytningsmønstrene.  o                    at tilegne sig viden om hvad et overaktivt nervesystem vil sige. _o                     at få større viden omkring interventioner / arbejdet med angst (demonstrations terapi – øvelser). o    at den studerende kan medtænke sig selv og sin egen historie. o                       at den studerende tilegner sig viden om prognose, relevante behandlingsmetoder og teknikker / viden om mulige undersøgelsesmetoder ud fra den fænomenologiske undersøgelse og afdækning, dertil skal de studerende tilegne sig kriterierne i diagnosesystemet ICD-10 (sekundært i DSM-IV) – således at de får kendskab til hvilke kriterier, der er opstillet her. 
• at tilegne sig en vis viden om indikation og kontraindikation.

Indhold: Tema omkring angst er fordelt over 3 gange 4 timer og i det første undermodul arbejdes der mere introducerende. Angst ses i forhold til hyppighed som en naturlig dels af kriser og forandringer. Vi arbejder overordnet med diagnoserne, at der er pludselig opståede angst former og mere permanente. Det forudsættes, at de studerende selv læser op på diagnoserne mere specifikt, dog sendes et opsummerende kompendium i form af slides som afslutning på temaet). I 2. undermodul arbejder vi med, hvordan de studerende kender til angst i deres eget liv, der vil være en demonstrationsterapi og vi arbejder dybere ind i angst og nervesystem. I 3. undermodul arbejder vi gruppeproces orienteret omkring one-up og one-down – som er måder at forholde sig til angst/skam på. Der er fokus på små reguleringer af krop/følelse og at gøre det mindre skambaseret ud fra gruppe-proces arbejdet (genkendelse – flere der kender til det).

Omfang: 13,5 lektioner

Udviklingstraumer 2. og SE terapi med fokus på interventioner – Undervisningen i SE er en opfølgning på træning på grunduddannelsen Under udarbejdelse… Formål: 

• at den studerende tilegner sig viden om og behandling af udviklingstraumer, set ud fra se-metoden.  _o       at tilegne sig viden om grundlæggende måder at intervenerer på ud fra SE-metoden. Omfang: 4,5 lektioner

Udviklingstraumer 3

Formål

• at den studerende tilegner sig viden om og behandling af udviklingstraumer, set ud fra se-metoden og se-baserede metoder, foruden fordybelse i ”Udviklingstraumer” af Heller og Lapierre (2014).
• at tilegne sig viden om typiske psykiske følger (skam, dissociering, kontakt problematikker).

Indhold: at arbejde med litteraturen herom (spørgsmål til gruppearbejde), herefter opsamling herunder opsamling omkring relevante behandlingsmetoder herunder prognose, indikation og kontraindikation. Øvelse omkring tidlig kontakt og kropsøvelser.

Omfang: 4,5 lektioner

Supervision:1 x 4,5 lektioner gruppesupervision pr. måned, foruden godkendelse af klientrapporter,

der er videosupervision 7. og 8. semester.

Omfang: 22,5 letioner i 7. semester

Seksuelle overgreb  

Formål

• at den studerende tilegner sig viden omkring behandling seksuelle overgreb
• at den studerende tilegner sig viden om dysfunktionelle familier, deres indbyrdes relationer og hemmeligheder o      at den studerende tilegner sig viden om de psykologiske konsekvenser af overgreb især barndommen, både incestuøse overgreb og overgreb begået af andre uden for familien
• at få overordnet kendskab til hvilke terapeutiske metoder og teknikker, der kan benyttes i forhold til overgrebets art

(relevante behandlingsmetoder og teknikker), prognose, indikation og kontraindikation o            at få en vis indsigt i krænkerens psykopatologi

Indhold: at arbejde med teorien og litteraturen herom og arbejde med forskellige teknikker til bearbejdelse – der arbejdes ikke med studerendes eventuelle egne overgreb. Der arbejdes med cases samt en fordybelse ind i drama-trekanten. Desuden arbejdes med skam / skyld. Der undervises primært ud fra lærerbaserede oplæg – lærerne har indgående kendskab til emnet gennem et mangeårigt arbejde.

Omfang: 14 lektioner 

Dissociation

Formål

• at den studerende tilegner sig viden dissociation ud fra litteraturen o           at den studerende bliver bekendt akutte interventioner og interventioner på længere sigt

Indhold: Arbejde med årsager til dissociation, diverse kendetegnene samt interventioner til det. Desuden en sondring mellem dissociative forstyrrelser – graderne af dissociation og følgerne af det (depersonalisation, derealisation). Arbejde med egne remme af huden, hvad kender de selv til dissociation? Læse ”Pigen der hoppede ud af sin krop”. Små kropslige øvelser og oplæg i forhold til teori. Omfang: 8 lektioner

Evaluering af uddannelsen

Evaluering ves begyndelsen af 7. Semester i forhold til 

De studerende skal hvert semester anonymt aflevere en skriftlig evaluering af uddannelsen, dens lærere og kan her beskrive hvordan de oplever at være i gruppen og på uddannelsen. Opsamling i plenum.

Omfang: 1 lektion

Parforhold – herunder 2 dages kursus for dig og din partner med to Imago terapeuter

Formål

• at tilegne sig viden om diverse par dynamikker, således at de kan kendes i individuel terapi o    at tilvejebringe en grundig forståelse for barndommens betydning for parrets dynamik  o             at tilegne sig erfaring med især frustrationsdialogen fra Imago-terapi, formålet er i første omgang ud fra selvagens _o         at arbejde kunstterapeutisk med indre mand / kvinde (mor/far) – selvagens
• at den studerende bliver bekendt med sin egen historie og kan sætte dem i relation til par / relationelle dynamikker (dels hvad angår udviklingsfaser, dels egne tilknytningserfaringer)

Indhold: der arbejdes både med den studerendes egen historie og med forskellige teorier omkring parrets dynamik. Der arbejdes med flere forskellige terapeutiske tilgange til at arbejde med og forstå parrets interaktion, både mere psykodynamiske og oplevelsesorienterede / gestaltterapeutiske, foruden kunstterapeutiske tilgange. Der lægges desuden vægt på at se parforholdets dynamikker ud fra tilknytningsperspektivet. De studerende er på kursus 2 dage med et par Imago-terapeuter, der bliver især fokuseret på frustrationsdialogen foruden en indføring i Imago teorien. Temaet afsluttes med en skriftlig opgave, det vægtes at den studerende kan overskue feltet ’mig og den anden’, dvs. kan se sin andel i konflikter, kende til typiske projektioner, og steder hvor de bremser sig selv og kører hen over den anden fx

Omfang: 37,5 lektioner

Vejledning på paropgaven

Omfang: 9 lektioner

Parforholdsopgave – mundtlige oplæg, med gennemgang af de vigtigste erkendelser, herunder hvilke mønstre der benyttes m.m.

Omfang: 9 lektioner

Supervision på 7. og 8. semester, herunder supervision på baggrund af videoklip

Indhold: gruppesupervision og personlig feedback på de skriftlige klientrapporter (efter hver 3. time). Videosupervision især ud fra kompasserne, nærmeste udviklingszone, den studerende viser 10 min. klip til supervisionen. Alle skal aflevere det 2. videoklip og få supervision på det inden 1. Maj. Supervisions-delen fylder mere dette semester, da de skal til eksamen i arbejdet med en af deres klienter. Dvs. at vi bruger tid på at øve terapi på uddannelsen, hvor en medstuderende spiller deres klient, så vi ser live, hvordan deres terapi ser ud, der er video supervision, spørgsmål, gruppearbejde omkring problematik, kompasser, lærerbarede opsamlinger m.m. Omfang: 37,5 lektioner

Øve terapi workshop: Færdighedstræning

Under udarbejdelse

Indhold: der arbejdes med diverse mindre øvelser under supervision Omfang: 15 lektioner

8. SEMESTER

FÆRDIGHEDSTRÆNING, SPIRITUALITET OG TERAPI, AFSLUTTENDE KLINISK EKSAMEN (DE STUDERENDE FÅR EN

SKRIFTLIG BESKRIVELSE AF EKSAMEN, BETINGELSER, PÅ HVILKEN BAGGRUND DER GIVES KARAKTERER,

REEKSAMINATION, BETALING MM.) – HERUNDER VEJLEDNING OG LÆSEFERIE OG MUNDTLIG EKSAMEN PÅ BAGGRUND AF

SKRIFTLIG RAPPORT

Opsamling. Info om afsluttende opgave

Omfang: 4,5 lektioner

Spiritualitet og terapi, transpersonlig psykologi / Grof – under udarbejdelse

Formål: Der undervises i ændrede bevidsthedstilstande herunder disses karakteristika.

Indhold: Der undervises i bevidsthedsudvikling bl.a. gennem meditative anvisninger, chakrasystemet, kunstterapeutiske øvelser m.m. At kunne kende forskel på ændrede (udvidede) bevidsthedstilstande og mere psykoseprægede tilstande.

Omfang: 9 lektioner (de sidste 4,5 lektioner foregår på 8. semester)

Supervision på 7. og 8. semester, herunder supervision på baggrund af videoklip

Indhold: gruppesupervision og personlig feedback på de skriftlige klientrapporter (efter hver 3. time). Videosupervision især ud fra kompasserne, nærmeste udviklingszone, den studerende viser 10 min. klip til supervisionen. Alle skal aflevere det 2. videoklip og få supervision på det inden 1. Maj. Supervisions-delen fylder mere dette semester, da de skal til eksamen i arbejdet med en af deres klienter. Dvs. at vi bruger tid på at øve terapi på uddannelsen, hvor en medstuderende spiller deres klient, så vi ser live, hvordan deres terapi ser ud, der er video supervision, spørgsmål, gruppearbejde omkring problematik, kompasser, lærerbarede opsamlinger m.m. Omfang: 37,5 lektioner

Evaluering af uddannelsen

De studerende skal hvert semester anonymt aflevere en skriftlig evaluering af uddannelsen, dens lærere og kan her beskrive hvordan de oplever at være i gruppen og på uddannelsen Omfang: 4, 5 lektioner

Opfølgning på spisebordet / spiseforstyrrelser

Under udarbejdelse

Omfang; 4,5 lektioner

Vejledning af afsluttende opgave og gennemgang af video sekvens

Omfang: 13,5 lektioner

Afsluttende dag med institutleder. Opstart af egen praksis og praktiske spørgsmål i forbindelse hermed, skatteregler, moms m.m.

Forretningsplan og visioner gennem kunstterapi, der bliver bundet en sløjfe i forhold til den allerførste aften på PUC 4 år tidligere. Omfang: 13,5  lektioner

Eksamenslæsning

Afsluttende klinisk eksamen over 2 dage 

Mundtlig eksamen på baggrund af video sekvens af omkring 25 minutters varighed samt en skriftlig redegørelse på omkring 20 normal sider (3000 enheder pr. side) omkring baggrund for interventioner samt en præsentation af klientens problematik. Der udleveres skriftlig gennemgang af eksamensform – denne gennemgås også mundligt.

Færdighedstræning og supervision, også kaldet det terapeutiske rum – GENERELT PÅ OVERBYGNINGEN

Formål

• at blive i stand til at formulere, reflektere over og udvikle egen praksis _o       at få træning i at forholde sig reflekterende – på baggrund af, i begyndelsen, mindre øvelser, siden praktisk terapi

(rollespil, klienter, speciale del) _o          at den studerende bliver bevidst om den terapeutiske relations særlige karakter – herunder kontrakt, empati, terapeutisk alliance, modstand, overføring og modoverføring, klientens tilknytning m.m.

• at den studerende efterhånden lærer at lægge mærke til mere og mere hos klienten, adfærd, gestik, små hoveddrej, blikretning, blodgennemstrømning eller mangel på samme (ansigt, hals), vejrtrækning, hvad sproget ’siger’ (billeder, indhold), således at de underliggende følelser / impulser / instinktive lag træder frem – og også kunne håndtere hvis der derimod bliver tale om mere lukning / defensive strategier. 
• at den studerende tilegner sig teoretisk og praktisk erfaring med begreber som affektregulering, afstemt kommunikation, frygtmodulering, ’indsigt’
• træning i at kunne vurdere nærmeste udviklingszone
• at tilegne sig viden om at psykoterapeutisk arbejde sker ud fra et grundlæggende ønske om en ligelig og ligeværdig relation – med et asymmetrisk ansvar, hvor terapeuten tager ansvaret for rammerne, afstemningen og målet i den terapeutiske proces
• at den studerende tilegner sig viden om de etisk / moralske fordringer klient / terapeut forholdet afstedkommer

Formålet med supervisionsdelen er at sikre, at den studerende tilegner sig et højt fagligt kompetenceniveau indenfor arbejdsområdet – supervisionen finder sted hos to supervisorer for at sikre bredden.

I færdighedstræningen indgår dels diverse øvelser i uddannelsesregi som successivt nærmer sig ”rigtig terapi”, ud fra den gennemgåede metode og teori med efterfølgende procesanalyse og supervision.

Studieklienter

Fra 6. semester skal den studerende køre to klient forløb med ikke kendte udefra kommende klienter a 15-25 timers varighed. De studerende undervises og trænes i den forbindelse i at reflektere over egen praksis. En del af denne træning foregår ved at skrive klientrapporter efter hver 3. time, i disse rapporter skal den studerende vise evne til at rapportere og evaluere, de skal desuden kunne udvise god forståelse for klientens problemstillinger og kunne sætte disse ind i et mønster der kan arbejdes med samt give forslag til interventioner. Disse rapporter superviseres af supervisor. Der er også månedlige gruppesupervisioner a 4 timers varighed (samme supervisor).

I supervisionen benyttes videoklip af sessioner som udgangspunkt for supervision, især ved 2. klientforløb 

Omfang på hele uddannelsen: færdighedstræning 300 lektioner / supervision 200 lektioner

Timefordeling i forhold til Teori, Færdighedstræning, Egenterapi og Supervision

Fag	I alt	PUC
Teori og metode			450	lektioner
Færdighedstræning			100
Egenterapi			150
Supervision			200
I alt			900	lektioner
Årsfag
1. år	Teori og metode	146
	Færdighedstræning	10
	Egenterapi	50
	Supervision	21
		225
2. år	Teori og metode	101
	Færdighedstræning	34
	Egenterapi	40
	Supervision	50
		225
3. år	Teori og metode	104
	Færdighedstræning	36
	Egenterapi	20
	Supervision	65
		225
4. år	Teori og metode	110
	Færdighedstræning	45
	Egenterapi	15
	Supervision	55
		225
I alt		900		lektioner
I alt		900		lektioner

UNDERVISNINGSFORMER

Vi sikrer os, at vi kan honorere PUCs formålsparagraf både via teori men også via undervisningsformerne – så form og indhold understøtter hinanden.

De studerende træner og oplever processen dels via gennemgang af teori (lærerbaserede oplæg, besvare spørgsmål i grupper med efterfølgende opsamling i plenum), dels via en tilknyttet praksisdel (terapeutiske øvelser med feedback og under supervision; færdighedstræning fx rollespil) og procesterapirunderne, så de studerende træner og oplever processen ved at engagere sig aktivt både fra ”terapeutrollen” og fra ”klientrollen”. På den måde opnås:

• kompetence i at rumme, integrere og forstå egne reaktioner, og sekundært relatere disse til teori.
• fokus på empatiske færdigheder.
• stadig større indsigt i hvor klientens nærmeste udviklingszone er og på hvilket niveau (autonomt, limbisk, neopræfrontalt) der terapeutisk skal inviteres på.
• At kunne genkende og fordybe de nuværende øjeblikke i den relationsorienterede tilgang og -kontakt.
• en stadig større forfinelse af egen stil og i forhold til interventioner (den studerende skal kunne give en faglig begrundelse for den terapeutiske intervention).

I procesterapirunderne får de studerende lejlighed til at spejle hinanden, spørge ind til hinanden, og se eventuelle temaer / problematikker blive taget op og arbejdet med terapeutisk. Teori og praksis foregår derfor på forskellige måder, så udøvelsen af terapi dels ses i demonstration, dels læses beskrevet og dels indøves via praktiske øvelser, først på holdet og sidenhen øves med udefra kommende klienter.  

Undervisningsformerne er således vekslende: undervisning i plenum og i større og mindre grupper. Hertil kommer en del selvstudie og opgaveskrivning uden for undervisningstiden, mulighed for studiegrupper m.m.  

Underviserne bestræber sig på at skabe en relation i øjenhøjde med et asymmetrisk ansvar og bliver således både karavaneførere og rollemodeller med hensyn til empatisk kommunikation. Underviserne anvender desuden de studerendes egne oplevelser i forhold til at arbejde terapeutisk (både lærer / studerende; og studerende / studerende imellem). Således at den studerendes opmærksomhed i situationen får optimale betingelser.

LITTERATURLISTE

Grunduddannelsen 1 og 2 år

Udviklings- og tilknytningsteori – 1-4 semester:

Hart, Susan (2012): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne

Marianne Bentzen: Den neuroaffektive billedbog, 2014, Reitzel

Marianne Bentzen: Den neuroaffektive billedbog 2, 2014, Reitzel

Hart, Susan & Schwarts, Rikke (2008): Fra interaktion til relation. Gyldendal Akademisk

Wennerberg, T., Vi er vores relationer, Dansk Psykologisk Forlag 2010

Susan Hart: NEUROAFFEKTIV UDVIKLINGSPSYKOLOGI 1:Mikro- og makroregulering. H. Reitzels Forlag 2016

Susan Hart: Fra Tilknytning til mentalisering. H. Reitzels Forlag 2016  

Susan Hart: Mikro- og makro-regulering.  H. Reitzels Forlag 2016  Bowlby, John, En sikker base, Det lille forlag 1999. 

Stern, D. (2005): Spædbarnets interpersonelle verden. 

Karsten G. Hansen, Kompetencebarnet og den professionelle pædagog, Forlaget Børn og Unge, 2000

Hart, S., Den følsomme hjerne, 2009 .  H. Reitzels Forlag

Hart, S., Betydningen af samhørighed, 2006. H. Reitzels Forlag 2016   

Rung Weeke, Ulla: At danse med nervesystemet. (2018) 

Hvid, Tove, Kroppens fortællinger i billeder. Modtryk 1992

Hvid, Tove, Kroppens fortællinger

Marcher, Lisbeth & Fich, Sonja (2014): Kroppens Encyklopædi. North Atlantic Books

Lowen, Alexander (2008): Bioenergetik. Borgen  Nordentoft, Dybdepsykologi, Frydenlund 2003.

Miller, A., Det selvudslettende barn, Reitzel, 3. udgave 2008. 

Sørring, Martensen-Larsen. Forstå dit ophav og bliv fri, Borgen

Helliger, Kærlighedens skjulte symmetri, Borgen 2005 Karterud, S., Personlighed, Reitzel, 2018.

Hougaard, E., Psykoterapi, teori og forskning, Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave 2004 Nystrup, Psykoterapi, Psykiatrifondens Forlag 1997.

Metode og selvagens især 1-4 semester

Hart, S., Neuroaffektiv psykoterapi med voksne, Reitzel 2011  

Marianne Bentzen: Den neuroaffektive billedbog 2, 2014, Reitzel

Grønkjær, Forståelse fremmer samtalen, Gyldendal

Grønkjær, Jungs analytiske psykologi, Gyldendal 2002

Vedfeldt, O. (2007): Drømmenes dimensioner. Gyldendal

Hanne S. Teglbjærg: Skabende kunstterapi 2011. E-bog

Ploug, B., De psykiske centre, Gyldendal 1990

Skov, Det skabende menneske, Munksgaard 1991.

Skov, Kunstterapi, Markus 2009

Elverdam, Dit kreative indre, Politikens Forlag 1989.  Johnson, S,: Tilknytningsteorien i aktion, Mindspace, (2019)  Hostrup, H., Gestaltterapi – en indføring, Reitzel 1999.

Skogemann, Dialog med dine drømme

Arndal, A., Heksen i håret – kvindelig personlighedsudvikling i eventyr. Lindhardt og Ringhof, 1985

Vedfeldt, O., Drømmenes dimensioner, Gyldendal 2007

Bertelsen, J., Meditation, drømme, chakrasymboler, Borgen.                                                 

Kast, V., Frihedens rum, Gyldendal 1990

Grof, S., Fremtidens psykologi…, Borgen 1977.

Jung, C.G., Erindringer, drømme og tanker, Lindhardt & Ringhof

Jung, Mennesket og dets symboler, Ringhof 2000

Skogemann, P. (red.), Symbol, analyse, virkelighed…, Lindhardt og Ringhof 2001.

Groth, J., Drømmearbejde, Frydenlund 

Rung Weeke, Ulla: At danse med nervesystemet. (2018) 

Ulla Rung Weeke: Når sygdom forløser. Borgen (2018)

Levine, Peter (2004): Væk Tigeren. Borgen

Levine, Peter (2011): Den tavse stemme. Hans Reitzel

Levine, Peter (2006): Helbredelse af traumer. Borgen

Hougaard, E., Diderichsen, B. & Nielsen, T., Psykoterapiens Hovedtraditioner. Dansk Psykologisk Forlag. (1998)

Von Franz, M-L., Skyggen og det onde i eventyr, Gyldendal 1993. Udsolgt fra forlag

Arrhenius, J.: Kristensen og Lindberg. Eventyrmetoden – en genvej til dialog med børn. Socialpædagogisk bibliotek.

Arrhenius, J.: Psykologisk førstehjælp. (2007) H. Reitzels Forlag.

Asper, C., Ravnen i glasbjerget, Gyldendal 2. udg. 1994. Udsolgt.

Grimm, Samlede eventyr  

Wentzel, K., Danmarks bedste folkeeventyr, Ashehoug 2000. 

Høegh, C., Eventyr leksikon, Samlerens 1996

Hougaard, E., Psykoterapi, teori og forskning, Dansk psykologisk Forlag, 2. udg. 2004

Psykoterapi, interaktion og interpersonelle relationer

Davidson, Richard (2012): Din hjernes følelsesmæssige liv. Borgen,

Jes Bertelsen m.fl., Empati, Rosinante 2012

Uvnäs Moberg,Kerstin: Afspænding, ro og berøring. Akademisk Forlag 2015 

Joachim Bauer, Hvorfor jeg føler det du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner Borgen 2006

Perry, B., Drengen der voksede op som hund

Gerhardt, Sue, Kærlighed gør en forsket, Dansk Psykologisk Forlag 2004.

Allouche, E. m.fl.:Misbrug i psykologis k perspektiv.(2022) Dansk Psykologisk Forlag

Woitiz, J, At kæmpe for nærvær. Gyldendal (2002)

Woitiz, J, Voksne børn af alkoholikere, Borgen (1990) 2007.

Nakken, C., Den addiktive personlighed, Forlaget eftertanke 2006.

Forward, S., Efter alt hvad jeg har gjort for dig, Borgen (2. udg). 2006

J. Roesgaard Mogensen og P.Engelbrekt. At forstå sorg – teoretiske og praktiske perspektiver. Samfundslitteratur Lise Trap: Hjertebånd – at leve med sine døde. Alfa.

Davidsen-Nielsen og Leick, Den nødvendige smerte, Reitzel 2001, 2. udg.

Davidsen-Nielsen, Blandt løver, Gyldendal 1999.

Aron, Elaine, Særligt sensitive mennesker, Borgen, 2008

Ammitzbøll, J., m.fl.: Fødselsdepression-der er hjælp at hente”. (2012)

Broden, M.: Graviditetens muligheder. Akademisk Forlag (2007)

Overbygningningen 3 og 4 år.

Hart, S., Neuroaffektiv psykoterapi med voksne, Reitzel 2012

Hart, S., Neuroaffektiv psykoterapi med børn, Reitzel 2011

Wennerberg, T., Vi er vores relationer, Dansk Psykologisk Forlag 2010Allen, Jon G. Mentalisering i tilknytningsrelationer, Reitzel 2014  van der Kolk, B., Kroppen holder regnskab, Klim 2014 

Levine, Peter, Væk tigeren, Gyldendals Bogklubudgave 2010 

Heller, L., & Lapierre, A., Udviklingstraumer, Reitzel 2014

Lyager, L og A., At bestige Bjerge

Hildebrand, Familier med sexuelt misbrug af børn, 2. udg., 3. oplag, Reitzel 1992

Bodil Claesson, Pigen der hoppede ud af sin krop, Reitzel 2014

Gerhardt, S., Kærlighed gør en forskel, Psykologisk Forlag 2015. 

Boe, T.U. & Helen Johnsen Christie, Incest som psykologiske skade – en model for forståelse, i: Borchgrevink, T. S. & Christie, H. Johnsen (red.), INCEST psykologisk forståelse og behandling, Universitetsforlaget Oslo 1991 

Strange, M., Når omsorg bliver til overgreb, i: Psykolog Nyt, nr. 23, dec. 1998

Hildebrand, Drenge og seksuelle overgreb, Reitzel 1994

Skårderud, Stærk / svag en håndbog om spiseforstyrrelser, Reitzel 2002  

Skårderud, Fonagy og Sommerfeldt, Den reflekterende kroppen, i: Mellanrommet, 26, 2012

Claude-Pierre, P., Spiseforstyrrelsernes hemmelige sprog, Borgen 2000

Lassen, L., Overspisning, Klitrose 2000

Arendt, M., Kort og godt om angst, 2017 

Hovgaard m.fl., Angst og angstbehandling, Reitzel.  

Grønkjær, J., Jalousi, skinsyge og kærlighed. Hovedland 87

Hougaard, E., Psykoterapi, teori og forskning, Dansk psykologisk Forlag, 2. udg. 2004 Prætorius, N.U., Stress det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag, 2007

Vesterberg; Heidi, Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det, Rosinante 2014

Madsen, I., Med små skridt. En håndbog om depression og stress, Frydenlund 2009

Denning, Mette, Kan du klare alt, om følelser, følelseshåndtering og stress, Dafalo 2008

Chia, M., Forvandling af stress til vitalitet Den helende tao, 1996 Geoffroy, M., Hvem får stress og hvorfor, Børsen 2007. 

Hougaard, E., Psykoterapi, teori og forskning, Dansk psykologisk Forlag, 2. udg. 2004

Gerlach, Depression, symptomer, årsager og behandling, Psykiatrifondet 2006

Gieger-Bütler, J., De mente det jo godt, Borgens Forlag 2005

Madsen, I., Med små skridt. En håndbog om depression og stress, Frydenlund 2009

Masterson, Det truede selv, Reitzel

Sørensen, L., Særpræg, særhed, sygdom, Reitzel (1996), 2004

Sørensen, L., Smertegrænsen, Dansk Psykologisk Forlag 2005

Sørensen, L., Skam medfødt og tillært, Reitzel 2013

Hart, S., Neuroaffektiv udviklingspsykologi, mentalisering og meditation, Neuroaffektiv.. m voksne, 2012.

Rydén, G., & Wallroth, P., Mentalisering at lege med virkeligheden, Dansk Psykologisk Forlig 2010.

Wallroth, Mentalisering, Reitzel 2010

Hart, S., Dissociationsfænomener, Reitzel 2011

Hagelquist, J.Ø., & Skov, M. K., Mentalisering i pædagogik og terapi, Reitzel 2014.

Grof, S., Fremtidens Psykologi, Borgen, 2001

Almaas, A: H., Essens. BORGEN 2003

Grof, C. & S., Psykiske kriser, Borgen 1992

Parforhold og seksualitet

Johnson, S,: Tilknytningsteorien i aktion, Mindspace, (2019)  Simon, J., Imago, Dansk Psyk. Forlag 2005.

Lorrie Brubacher: Emotionsfokuseret parterapi, Mindspace, (2018) 

Johnson, Sue, Hold mig, Mindspace 2014,

Jacobsen & Visholm, Parforholdet, Politisk Revy, 2. udg. 2. oplag 1996Skov, Helteudvikling i parforhold, Inga 1997.

Hostrup, Kærestebilleder, Reitzel 1994

Josefsson, & Linge, Kærligheden, Borgen 2009

Seidenfaden K, Draiby.P, Det levende parforhold, 2007.  

Fasting, N., Seksualitet, selvudvikling og tantra, Borgen. 

Hendrix, H., Kærlighed og samliv. Borgen 1997

Praktisk terapi og generelt

Hart, S., Neuroaffektiv psykoterapi med voksne, Reitzel 2011 

Hart, S., Neuroaffektiv psykoterapi med børn, Reitzel 2010

Holmes, J, På sporet af den sikre base, Det lille Forlag 2003

Fog, Saglig medmenneskelighed, Grundforhold i psykoterapien, Reitzel 1988.  

Stern, D., Det nuværende øjeblik. Psykoterapi og hverdagsliv, Reitzel 2004

Hougaard, E., Psykoterapi, teori og forskning, Dansk psykologisk Forlag, 2. udg. 2004

Etikregler for dansk psykoterapeutforening

§ 1. Almene bestemmelser

1.1  De etiske regler er bindende for alle medlemmer af foreningen. 

1.2  Psykoterapeuten skal arbejde for at fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Hensynet til og respekten for klienten går forud for psykoterapeutens personlige interesser.

§ 2. Forhold til klienten  

2.1 Tavshedspligt

Psykoterapeuten har, med de undtagelser der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold, erfaret under terapien.

Fremkommer oplysninger i terapien vedrørende personer under 18 år, der giver grund til at antage, at pågældende barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, så har terapeuten pligt til at underrette de sociale myndigheder i barnets opholdskommune.

2.2 Videregivelse af oplysninger

At videregive oplysninger kræver samtykke fra klienten, medmindre der foreligger en udtrykkelig undtagelse.

Samtykke skal foreligge skriftligt og angive hvilke typer oplysninger, der må videregives til hvem og til hvilket formål.

Samtykket kan altid tilbagekaldes og bortfalder efter 1 år.

Der kan videregives oplysninger, såfremt det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysningerne angår.

2.3  Klienten skal oplyses om sin ret til at se udtalelser, som psykoterapeuten har udfærdiget om klienten.

2.4  Samtykkeregler og vejledning vedrørende optagelse af terapi til forevisning i TV eller til anden forevisning i offentlige forsamlinger.

1.  Samtykke:

1. Samtykkeerklæring fra klienten skal altid være skriftlig.
2. Samtykkeerklæring kan til enhver tid tilbagekaldes.
3. Samtykkeerklæring skal indeholde oplysning om formål med forevisning og målgruppe.

2.  Vedrørende tilbagekaldelse af samtykke:

1. Efter optagelse af terapiforløbet har klienten ret til umiddelbart at tilbagekalde samtykket uden nærmere begrundelse.
2. Klienten har ret til at få forevist den redigerede udsendelse, inden den programsættes. Efter forevisningen har klienten ret til at tilbagekalde samtykket uden nærmere begrundelse.

3.  Vedrørende børn og unge:

1. Samtykke fra personer under 18 år må kun modtages med tiltrædelse af indehaveren af forældremyndigheden, der har samme rettigheder som klienten. 
2. Såfremt barnet tilbagekalder sit samtykke mod indehaveren af forældremyndighedens ønske, kan optagelsen ikke vises.
3. Såfremt indehaveren af forældremyndigheden ikke kan tiltræde barnets samtykke, kan optagelsen ikke vises.
4. Såfremt det drejer sig om optagelse af en familieterapi, hvor en eller flere børn indgår, har hvert enkelt barn ret til at rådføre sig med en voksen udenfor familiekredsen, såvel før som under og efter optagelsen. Den offentlige forevisning må først finde sted, efter den voksne – sammen med barnet – har gennemset den færdigredigerede udsendelse og udtrykkeligt sagt god for den.

4. Terapeutens forpligtelser.

1. Den terapeut, der medvirker i en terapi til offentlig forevisning, må sikre sig, at klienten forstår rækkevidden af sit samtykke, ligesom terapeuten må sikre sig, at forevisningen tjener et lødigt formål.
2. Indgår der børn i terapien, har terapeuten et særligt ansvar for, at barnets rettigheder ifølge ovenstående overholdes, samt at sikre, at terapien forløber på en sådan måde, at barnet ikke udstilles på en krænkende eller respektløs måde.
3. Det påhviler terapeuten at orientere TV- produktionsselskaber og eventuelle filmselskaber om ovenstående etikregler og vejledning, og det anbefales, at de involverede selskaber ved deres underskrift tiltræder disse regler, inden optagelserne påbegyndes.

• Psykoterapeuten må indskærpe, at deltagerne i gruppeterapi iagttager tavshedspligt.

• Psykoterapeuten må indskærpe, at supervisor og andre deltagere i supervision iagttager tavshedspligt.

• Opbevaring af journaler, skriftlige aktstykker, bånd etc. skal foregå forsvarligt med henblik på at forebygge misbrug af materialet.

• Optagelser/fremvisning/afspilning af lyd- og/eller videobånd, der ikke falder ind under §2.4, kræver ligeledes klientens samtykke efter reglerne fastsat i §2.4.

• Psykoterapeuten må ikke udnytte sin stilling som terapeut til skade for klienten.

• Seksuel omgang mellem psykoterapeut og klient må ikke forekomme.

• En forretningsmæssig tilknytning til en klient skal undgås, hvis den kan risikere at føre til en ikke professionel kontaktform.

• Psykoterapeuten skal henvise klienten til anden behandling, når terapeuten ikke er kompetent til arbejde med de problemer klienten har.

• Psykoterapeuten skal oplyse klienten om, hvorvidt det er muligt at få hjælp af det offentlige uden eller med ringe udgift for klienten.

• Har psykoterapeuten påbegyndt en terapi, er han/hun ansvarlig for at denne afsluttes på en terapeutisk forsvarlig måde, evt. ved viderehenvisning til en anden kvalificeret psykoterapeut.

• Ovenstående bestemmelser gælder også i et terapeutisk lærer/elev forhold.

§ 3. Forhold til kolleger

3.1  Psykoterapeuten skal vise kollegial respekt og hensynsfuldhed.

3.2  En psykoterapeut, der bliver opmærksom på, at et medlem af Dansk Psykoterapeutforening bryder de etiske regler, har pligt til at påpege det overfor medlemmet og rette henvendelse til Dansk Psykoterapeutforenings etikudvalg.

§ 4. Faglig standard

4.1  Hvis psykoterapeuten har personlige problemer, der hæmmer vedkommendes arbejde med klienten, skal psykoterapeuten søge hjælp til at løse problemerne.

4.2  Medlemmer af foreningen forpligter sig til at holde sig fagligt ajour gennem egenterapi, supervision og deltagelse i faglige kurser.

Ændret på den ordinære generalforsamling i København den 15. marts 2002

Etikregler for uddannelser der er medlem af Forum for Psykoterapeutiske Uddannelser.

1. Hvert uddannelsessted er forpligtet til at formulere egne interne etikregler. Disse regelsæt skal respektere etikreglerne i Dansk Psykoterapeutforening og The European Association For Psychotherapy (EAP).

• De interne etikregler skal overholde følgende principper:

Habilitets- og kvalitetsregler for uddannelsen skal sikre

• beskyttelse af den studerendes personlige og indlæringsmæssige proces
• habiliteten for en person tilknyttet uddannelsen, hvor pågældende har flere roller

• Uddannelsesstederne forpligter sig til at undervise i fagets etik og i etiske dilemmaer, samt sikre at ansatte og studerende kender de interne etikregler.

• Etiksager, der vedrører forhold på et uddannelsessted kan bringes op i Dansk Psykoterapeutforenings etikudvalg.

Etikudvalgets afgørelser forpligter uddannelsesstedet såvel som ansatte, uanset disses medlemskab af foreningen.

I behandling af klagesager behandles klagen efter foreningens etikregler, suppleret med det pågældende uddannelsessteds egne regler samt de her formulerede retningslinjer.

Såfremt foreningens og uddannelsesstedets etikregler er modstridende eller afviger fra hinanden er Dansk Psykoterapeutforenings etikregler gældende frem for uddannelsesstedets etikregler.

5. En sagsbehandling kan udmunde i følgende reaktioner:

1. Klagen afvises som grundløs.
2. Klagen kan ikke behandles, da den ikke kan verificeres.
3. Klagen giver anledning til kritik af ledelsen af uddannelsesstedet.
4. Klagen giver anledning til at pålægge uddannelsesstedet at foretage faglige tiltag i relation til           ledelse, uddannelse eller   lærergruppe
5. Klagen giver anledning til at indstille til bestyrelsen, at uddannelsesstedet pålægges at fjerne en           lærer eller en uddannelsesleder fra uddannelsen
6. Klagen giver anledning til at indstille til bestyrelsen, at uddannelsesstedet fjernes fra Dansk 

         Psykoterapeutforenings hjemmeside og at uddannelsen ikke giver ret til optagelse i foreningen.

Etikudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, herunder bestemmer hvordan en klage skal behandles og hvorledes en afgørelse skal bekendtgøres.