Karen Bro
Institut- og Uddannelsesleder
Karen Bro er PUC’s institutleder og overtog PUC i 2010. Hun har ansvaret for den daglige ledelse og er uddannelsesleder for grunduddannelsen. Oprindelig er Karen uddannet scenograf og produktionsdesigner fra Danmarks Designskole men blev i 1997 uddannet psykoterapeut hos PUC. Fra år 2000 var Karen stifter og medejer af Abegg og Bro – Center for Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Karen er uddannet supervisor og har flere efteruddannelser inden for ledelse og psykoterapeutiske metoder, herunder Neuroaffektiv Ledelsesuddannelse (NAL), Neuroaffektiv Psykoterapeut (NAP 1,2 og 3), og er certificeret Neuroaffektiv Psykoterapeut samt certificeret Biologisk Traumeterapeut. Karen er også uddannet Akupunktør (RAB-godkendt), Instruktør i Medicinsk Qi Gong og Praktitioner af TRE (Traume Release Exercises).
Karen har sideløbende egen praksis i psykoterapi og hun er specialiseret i spiseforstyrrelser, chok og traume. Dertil har Karen en del klienter med stress.
Karen underviser i udviklingspsykologi og neuroaffektiv udviklingsteori.