I stilhed med naturen og terapi, der lader mennesket vokse i takt med bevidstheden om sig selv i naturens rum
Tidligere PUC-studerende Dorte Elmbæk Nielsen, uddannet psykoterapeut, MPF fra PUC 2005, er indehaver af terapiforetagendet og konceptet Stillevandringer.
Hvad er Stillevandringer konceptet?:
Stillevandringer blev grundlagt og opfundet af Dorte for 10 år siden og foregår på kursusstedet Camønogården påØstmøn. Vandringerne er med guidede meditationer samt nærværsøvelser, i stilhed, med krop og sind, som kan foregå på hold eller som individuel terapi. Vandringerne finder sted langs smukke strækninger på Camønoen og overnatningerne med flere dages stillevandringer foregår enten på Camønogårdens hyggelige værelser, i shelter eller glamping telt. Der serveres økologisk, vegetarisk mad.
Vandringerne finder sted i dagtimerne eller om natten i Dark sky på Møn under stjernehimmel.
Hvem er Dorte?:
Dorte er uddannet lærer og har arbejdet som projektleder. Hun begyndte på PUC, fordi: ’’Jeg var endt i en blindgyde 26 år gammel. Jeg orkede ikke at løbe væk fra mig selv længere, havde rejst alene i Østen i 3 måneder, boet og arbejdet i London i 9 måneder, trukket mig fra et studie på RUC med skriveskræk og en overbevisning om ikke at kunne slå til i livet. Jeg var nødt til at standse op og kigge mig selv, og de følelser jeg prøvede så desperat at slippe væk fra, i øjnene. Især min søsters tidlige død som 25-årige, og min far der døde 3 måneder inden hendes død ramte mig. Jeg havde to små drenge og en manglende evne til at turde elske; alt sammen medvirkende årsager til, at jeg sendte min ansøgning ind som psykoterapeut hos Kreativ Udviklingsterapi, som uddannelsen hed dengang.’’ Psykoterapeutuddannelsen for Dorte blev til en: ’’optrevling af mit liv, hvor vi skulle skrive vores biografi i 4 livsfaser, [som] var uendelig frisættende.’’ De fire år på PUC blev det, som blandt andet gav mod, frihed og inspirationen til at skabe Stillevandringer. Naturen er et fristed for Dorte, som den også er for mange andre, men for Dorte siger naturen: ’’Jeg bærer dig og omslutter dig med min naturlige væren.’’ Den terapeutiske effekt af Stillevandringer er, at: ’’Ting bliver tydelige, når man tier stille, fordi vi er så forhippet på at fortælle, men dét – at være i sine sanser og blot være med det som er – forløser.’’
Hvordan føles Stillevandringer?:
Da jeg tog kontakt til Dorte for at høre nærmere om Stillevandringer, skrev Dorte tilbage, at hun ikke kunne beskrive det, men at jeg måtte mærke det på egen krop. Derfor har jeg, PUC’s kreative direktør, været på Møn for at gå ind en naturterapeutisk Stillevandring med Dorte.
Jeg ankommer til Camønogården mandag den 10. oktober omkring kl. 10, hvor jeg mødes af Dorte, der er frisk og energisk.
I bilen på vej ud til Liselund Slotspark inviterer Dorte til, at jeg fortæller lidt om min aktuelle livssituation. Jeg er midt i BA-projektskrivning, som har sat gang i hele følelsesregisteret, hvilket betyder, at jeg også er irriteret over, at følelser, som fx angst, fylder, og at de er et spild af min tid.
Lige inden for Liselund Slotspark stopper vi op, og Dorte siger: ’’Mærk hvordan jorden bærer dig.’’ Det er en betryggende tanke, og som forekom mig ganske ny; for selvom livet til tider kan sætte én i frit fald eller føles ensomt, så er der faktisk noget, der har dig og bærer dig – og det er jorden.
Vi går over til et stort, gammelt træ, og jeg sætter mig i en fordybning i træet. Jeg skal lade træet holde mig, mens jeg mærker, hvordan det egentlig føles inde i kroppen, mens jeg byder følelser som vrede, angst, usikkerhed og så videre velkommen. Følelser som jeg normalt forsøger at skubbe ud af min krop, men med naturen i ryggen, forsøger jeg ikke at flygte ud af min krop, men bevæge mig ind i den og mærke, hvordan de førnævnte følelser føles i kroppen og byde dem velkommen og tillade, at de er der i stedet for at bekæmpe dem. Det opleves som en lettelse at give slip og blot være i sig selv og følelserne.
Vi stiller os nær en skrænt med udsigt over havet. Her står vi og vugger os selv ved at flytte vægten, lige så stille, fra fod til fod. Her skal jeg finde eller mærke mit center i kroppen. Fra dette center kan jeg bevæge mig ud og fylde i rummet, i naturen, i verden, med følelsen af min krop – ikke min energi, min fysiske krop eller stemme, som jeg normalvis gør.
Jeg har aldrig følt så meget og så lidt i min krop som under Stillevandringen. Dét jeg efterfølgende har taget med mig fra Stillevandringer er at byde de tabuiseret følelser velkommen, lade dem være i stedet for at bruge energi på at bekæmpe dem. Derudover vil jeg forsøge at gå ind i min krop i stedet for at flygte ud af den.
Oplevelsen af at Stillevander er næsten ubeskrivelig, da jeg føler så meget, samtidig med jeg føler så lidt. Det er ambivalent, fredfyldt samt oprivende og trygt.
Læs mere om Dorte og Stillevandringer her.
