Uddannelsens metode og teori

PUCs metodiske tilgang er integrativ psykoterapi, solidt funderet i en teoretisk begrebsramme af neuroaffektiv udviklingspsykologi.

Vi har rødder i flere humanistisk orienterede psykoterapitraditioner og holistisk menneskesyn.

Teoretisk begrebsramme

Den teoretiske begrebsramme er relationsorienteret og hviler på neuroaffektiv udviklingsteori og psykotraumatologi.

Den neuroaffektive psykoterapi beskrives i Danmark især af Susan Hart, og relationsteorien er inspireret af bl.a. John Bowlby, Daniel Stern, Peter Levine, Allan Shore og Peter Fognagy.  

Der undervises endvidere i

  • Tilknytning og relationskompetence.
  • Kropsterapi med afsæt i såvel Alexander Lowen, Lisbeth Marcher og Bodynamic´s kropsdynamiske udviklingsteori som Peter Levine´s SE-Somatic Experience.
  • Jungs analytiske psykologi præsenteres som afsæt for afledte terapiformer som f.eks. kunstterapi og arbejdet med drømme.
  • Sekundært introduceres til metoder fra bl.a. narrativ metode, gestaltterapi , systemisk terapi, kognitiv terapi og eksistentialistisk terapi.
  • Den integrative psykoterapi integrerer flere forskellige terapiformer, alle funderet på et humanistisk, psykodynamisk -, sekundær- , kognitivt- eller systemisk grundlag.

Hvorfor integrativ psykoterapi?

Inden for psykoterapiforskningen findes ingen klare vindere i kampen mellem de forskellige terapeutiske retninger (om end nogle interventioner/metoder kan siges at være bedre til bestemte problemer eller til bestemte klienter). Det man imidlertid kan sige, er det der virker i psykoterapi er kontakten i relationen mellem terapeuten og klient – hvor klientens tidligere måde at knytte sig til vigtige omsorgspersoner genskabt og hvor det afgørende er terapeutens ægte, accepterende og indlevende indstilling.

Vi mener, at flere psykologiske teorier og terapeutiske retninger bidrager med vigtig behandlingserfaring og at en integrativ tilgang åbner for flere måder at se klienten på både hvad angår udviklingspsykologiske betragtninger og personlighedsdannelse. Sidst men ikke mindst giver det også flere muligheder for at kunne aflæse klientens problemstillinger.

Valget af intervention og måde at relatere på kan så baseres på den enkelte klient og dennes karakterstruktur, forsvarsstrategi og særlige historie.

Metode

I det relationsorienterede fundament belyser vi både tidlig tilknytning og familiemønstre og ser hvordan de siden hen genspejles både i parrelationer og gruppedynamik. Her bruges den neuroaffektive tilgang i den terapeutiske relation og interaktion.

Den neuroaffektive udviklingspsykologi baserer sig overordnet på de senere års forskning omkring hjernens og nervesystemet funktioner og nyere udviklingspsykologiske teorier. Den deraf afledte terapeutiske tilgang orienterer sig omkring:

  • affektregulering/ levendegørelse af klientens nervesystem
  • udvikling og forfinelse af klientens evne til at relatere og være i kontaktfeltet
  • mentalisering der bringer de afledte oplevelser ind i en ny selvforståelse og oplevelse af sammenhæng
  • udvikling af de personlige ressourcer og livsstrategier.

Terapeuttræningen indebærer energetisk at kunne aflæse de forskellige aldre og niveauer for selvforståelse i første omgang i sig selv og sidenhen i klienten. På baggrund af dette, at gå i kontakt og relatere til klienten med en spejling og afstemning af klientens energi. Endelig at kunne bidrage til klientens forståelse af sig selv og processen. Der vil være brug for såvel oplevelsesorienterede som kognitive værktøjer til at spejle og regulere de forskellige niveauer i kontakten. Integration af værkstøjer fra øvrige metoder og teorier sker ud fra en forståelse af, hvordan de tjener den overordnede metodes foki.

Heling af chok og traumer er kerneområder for modaliteten. Psykotraumatologiens bidrag er bl.a. vægtning af de naturlige kropslige ressourcer i arbejdet med trauma. Vi bruger i stort omfang ressourceorienteret kropsarbejde (grounding, centrering, sansning, impulser) og sammenhæng mellem krop og følelser. Inspireret af Alexander Lowens Bioenergetik, Bodynamic´s kropsterapeutiske og Peter Levines (SE). Fordybelse gennem kroppen og mindfullnes er en del af den løbende træning.

I ressourcearbejdet aktiveres ligeledes psykens kreative løsningsmodeller og egen selvhealende potentiale. I synliggørelsen af de kreative indre ressourcer, har vi lang tradition for at benytte metoder udviklet på baggrund af C. G. Jung analytiske psykologi. F.eks. drømmearbejde, kunstterapi og imagination.

PUC´s metode rummer foruden ovenstående også visse elementer af systemisk terapi og (transaktionanalyse) og mere oplevelsesorienterede tilgange (især gestaltterapi).
Transaktionsanalysen og gestaltterapien leverer begge nogle fine forståelsesmatricer til de spil vi spiller (offer, bøddel, redder – barn, kritisk forældre m.m.), som er vældige nemme at forstå og arbejde med. 

På uddannelsen meget store modul om psykiske kriser og psykisk sårbarhed introduceres mentaliseringsbaseret terapi og kognitiv tilgang som bidrag til jeg-støttende terapi. Endvidere introduceres kort til den eksistentielle terapi med dens bidrag til at håndtere det svære og næsten ubærlige i vores liv: magtesløsheden og dødens realitet. Der arbejdes også med den transpersonlige psykologi med de transpersonlige oplevelsesmåder og – indhold som vigtige udvidelser af det, der traditionelt indeholdes i psykologiske teorier. Det er vigtigt at kunne skelne mellem spirituelle kriser og psykoser, da såkaldte spirituelle oplevelseskategorier forekommer hos rigtig mange mennesker.

 

Psykoterapeuternes færdigheder:

I punktform er det vores opfattelse:

  • at terapeuten må være i besiddelse af basal indføling og en evne til at se de dynamiske sammenhænge mellem sig og klienten og i klientens gøren og laden
  • at terapeuten må være i stand til at vurdere hvilke interventioner / metoder han/hun vil tage i anvendelse først og fremmest på baggrund af det menneske der sidder overfor, siden på baggrund af den viden terapeuten har erhvervet sig om symptomerne.

Disse færdigheder opnås på uddannelsen gennem:

  • centralt fokus på relation både i det terapeutiske rum og i arbejdet med den personlige historie.
  • vi har ligelig opmærksomhed på ressourcer og trauma.
  • tilegnelsen af de udviklingspsykologiske teorier tager afsæt i den enkeltes biografiarbejde.
     

I terapeuttræning fokuseres på relationen gennem aktiv lytning, opmærksomhedstræning, iagttagelse af nervesystemet, forståelse af forskellige bevidsthedstilstande og inddragelse af kropslige ressourcer.
Vi afdækker trauma og opbygger ressourcer dels via arbejde med kropsjeg´et gennem kropsterapi og dels gennem jungiansk inspirerede terapifomer som kunstterapi, imagination og drømmearbejde.
Der er introduktion til: psykiatriske diagnoser og sårbarhedsspektret, til andre bevidsthedsopfattelser, til transpersonel psykologi og til ernæringens indflydelse på psyken.
 

Specialist uddannelse

Den studerende vil efter endt uddannelse have erhvervet en specialiseret viden indenfor psykoterapi og personlig udvikling, og bliver derfor i stand til at varetage mange af voksenlivets problemstillinger og ønsker om forandring og vækst. Terapeuten skal være i i stand til overordnet at hjælpe klienten mod: personlighedens modning, traumeheling, udvidelse af personlige muligheder og bedre psykisk og social funktion, gennem afbalancering og integration af autonome -, limbiske - og præfrontale problematikker og foki.

Terapeuten bliver desuden trænet i at medtænke en spirituel dimension i det terapeutiske arbejde og kunne skelne mellem destruktive psykotiske episoder og frugtbare transpersonlige oplevelser.

Læs i øvrigt under Uddannelsen for yderligere information om undervisningens indhold.

Del denne side med dine venner


Sektion: